1864

Slaget ved Dybbøl De tyske borgere startede med at lave oprør, hvor de krævede en liberal forfatning og en tysk enhed. I 1864 blev der dannet en international sammenslutning som hed 1. internationale. 
Man ville have en tysk enhed og det fik man ved at man gik i krig mod 
Danmark i 1864 i slaget ved Dybbbøl der blev en af de blodigste slag der har været i Danmark hvor vi også tabte Slesvig og Holsten. Senere i 1868 gik de i krig mod Østrig og i 1870-71 fik de endnu en sejr over Frankrig. Efter disse tre krige var den tyske enhed dannet

Litterær nationalisme

Litterær nationalisme

Her beskrives Danmark som noget stort og smukt, og noget vi kan være stolte af. Samtidig får vi fornemmelsen af, at nationalfølelsen var stor i denne periode, og at man støttede hinanden i de svære tider.
I denne periode handlede digtene også meget om Danmarks fortid.

Digtere i denne tid:

-          Grundtvig

-          Oehlenschläger

Grundtvig har skrevet mange af de salmer vi har i dag. Han var teolog, historiker og digter. 

Oehlenschläger skrev Danmarks nationalsang ”Der er et yndigt land” og det populære digt "Guldhornene". 

Helstatspolitik & ejderpolitik.

1. Forskel mellem helstatspolitik og Ejderpolitik. Mellem Helstatspatriotisme og nationalisme.

• Helstatspolitikken skulle omfatte hele Danmark, samt Slesvig Holsten, hvor Ejderpolitik kun omfattede Danmark til Ejder åen og ikke Slesvig Holsten.(Ejder åen ligger i Sønderjylland).
• Helstatspatriotisme ligger vægt på at finde ud af hvordan nordmænd, holstener og andre andet talende land kan lave en stat sammen, hvor nationalisme ligger vægt på at man skal være fx dansker.

Italien og Tyskland

Friheds ideerne fra revolutioner skabte ønsker om overensstemmelse mellem stat og nation.

Tanken om den italienske halvø som én samlet stat, opstod under Napoleonskrigene.

Selvom små italienske kongeriger, by stater osv. var genoprettet i 1815, forsvinder tankerne ikke.

1848 - demonstrationer mod det østrigske styre

1859-61 - Kongeriget Sardinien-Piemont sejr over Østrig + oprør i Neapel(syd Italien) = gennembruddet for national samlingen.

Nu manglede kun Kirkestaten(ledet af paven) - blev erobret i 1870.

Rom udnævnes som hovedstad til det nye kongerige Italien.

Pavekirken var afvisende - problem blev først løst i 1929

"Nu har vi skabt Italien, nu gælder det om at skabe italienere"

Tysksproget land var endnu mere opdelt end Italien.

39 stater - det tyske forbund.

Efter revolutionen 1848 - borgere kræver forfatning og tysk enhed

Nationalforsamling i Frankfurt - skulle skabe grundlag for tysk stat, men stridigheder om hvem(Østrig eller Preussen) som leder.

Forskel på national og social identitet

 National identitet over for social identitet. Hvad er forskellen mellem national og social identitet?

• National identitet er når man er en del af en nation. Social identitet er dem du omgås med socialt. Der kom industrialisering --> urbanisering, så det vil sige at bønderne blive til arbejder i fabrikker og industri. 

Tre-årskrigen

Tre-årskrigen - årsager og konsekvenser

Den startede i 1848 og varede til 1850. Det var en borger krig mellem Danmark og Slesvig-Holsten. De sloges om Slesvig-Holsten. Årsagen er at, de tyske folk i Slesvig-Holsten ville løsrives fra Danmark.
Konsekvenserne var, at Danmark vandt og at Slesvig-Holsten dermed stadig var en del af Danmark. 

                                       Danske soldater vender tilbage til København efter krigen.

Nationalisme og national identitet

25 september 2013

FØR 1800

Nationen var kongen/staten

EFTER 1800
Nationen er folket. Alle borgerne udgør nationen.
Begrebet ”dansker, tysker, nordmænd”  opfindes.

1.  Hvad skrev Grundtvig og hvad mente han med det?

Grundtvig var teolog digter og historiker. Han skrev sangen ”Danmarks trøst” hvor han sammenlignede udlandet og Danmark. Han skriver bl.a.  at selvom man er fattig i Danmark, har man stadig brød og at vi  Danmark passer på alle vores medlemmer af nationen.  

Sangen var et eksempel på: Ydmyge selvhævelse. Grundtvig sammenkoblede også kristendom og folkelighed, samt national og religiøs identitet.

Nationalisme og national identitet del 1

Historie den 23. September

Nationalisme og national identitet

National identitet er et abstrakt udtryk. Det kommer især til udtryk når Danmark skal stå sammen som fx til en fodboldkamp. Det kan fx være en landskamp hvor det er Danmark mod Sverige. Lige meget hvor uenige vi kan være fx politisk vil vi alligevel alle stå sammen og synge nationalsangen.

Nationalisme

Nationalisme er et konstrueret fællesskab. I et sådan fællesskab skaber vi ideen om fx den danske nation.

o   Hvad binder en nation sammen

-      Traditioner

-      Sprog (meget vigtigt)

-      Madkultur

-      Nationale symboler som fx det danske kongehuset og den lille havfrue 

-      Kultur/værdier

En nation kan være inkluderende og ekskluderende.

Hvis en nation er inkluderende. I et sådan tilfælde skaber nationen lighed mellem nationens medlemmer. Her vil der opstå et nationalt fællesskab.

Hvis en nation er ekskluderende kan det være fordi man som immigrant fx ikke kan sproget i det pågældende land.  Dette kan gøre det svært at være én nation.

Gennemgående temaer i nationalistisk digtning og malerkunst (guldalderen 1805-1830)

-      Dannebrog og andre nationale symboler

-      Fortiden i det hele taget

-      Måske en stolthed over at være små

Helstatspatriotisme frem til 1814	Dansk nationalisme fra omkring 1800
Man må tale dansk, norsk eller tysk	En dansker er en, der taler dansk.
Går ikke op i sprog
Ikke nationalistisk
Man bruger ikke betegnelsen dansker, normand eller tysker. Alle er borgere i kongeriget Danmark.

Den franske revolution

Betydning:

• Man havde vist, at enevælden kunne afskaffes af folket!
• Det viste sig at være svært at gennemføre demokrati i praksis
• Nationalisme og nationale symboler blev født  (flag, nationalsang, nationalfigur)

 

Tidslinje over den franske revolution

1789 Juni: Tredjestanden samles og udråber sig til nationalstaten.

1789 August: Nationalforsamlingen laver vidtgående love, der ophæver alle privilegier, dvs. gamle love. Dette betød alle tidligere undersåtter skulle omformes til samfundsborgere, og landet skulle have en ny forfatning.

Senere 1789: Deraf blev Menneskerettighedserklæringen udstedt den 26. august 1789.

1791: Den nye forfatning altså eng grundlov ligger klar. Frankrig er nu et konstitutionelt monarki. Kongen er stadig landets leder, men skal også arbejde sammen med Nationalforsamlingen.

Senere 1791: Kongen og dronningen prøver at flygte.

1792: Krigsudbrud Østrig og Preussen i krig mod Frankrig.

1792 September: Adelige henrettes.
                                                                       =  Frankrig udråbes til republik. Slut med monarki.
1793 Januar: Kongen henrettes.

Senere 1793: Ny forfatning klar, men den bruges ikke.

1794: Rædselsregimet under Robespierre. Alle der var fjender af staten skulle dø à kort efter henrettes han.

1795-1799: Et korrupt direktorium bestemmer.

1799: Napoleon.

 

 

 

 

 



Den Franske Revolution

Den franske revolution er en periode fra året 1789- 1799

Og er en betegnelse for en periode med politisk omvæltning.

Enevælden i Frankrig :

• Kongen var indsat af "gud"

• Han havde uindskrænket magt.
• Han er ikke underlagt en forfatning.

• Stort hof med mange personlige rådgiver/ministre.
• Mange penge bruges på luksus til hoffet (slottet i Versailles)

Samfundet  før 1789:

• Stænder samfund = opdelt i tre grupper

• 1. stand gejstlighed
  Biskopper, præster ca. 120.000 personer
• 2. stand adelen
  godsejer , grever, baroner og højere embedsmænd (generaler og officerer) ca. 350.000 personer
   Adelens privilegier
• Skattefrihed,
• Officerer skal være adelige.
• Jagtret.

• 3. stand borgerskabet, bønder og alle andre. Ca. 25,5 millioner

Problemer i Frankrig op til revolutionen:

• Økonomiske problemer
• På grund ad dårlig politisk ledelse.
• Og deltagelse i krig.

• Hungersnød (mangel på mad)
• Går ud over bønderne

• Meget utilfreds befolkning

Hvad føre problemerne til:

• Kongen er tvunget i knæ og indkalder standerne.
• Til et møde hvor alle standerne er samlet, forslår kongen højere skatter,
  det svare 1. og 2. standen ja til men tredje standen protester og
  d. 20 juni 1789 samler 3. standen sig og siger vi er nationen og siger at kongen ikke er en del af folket.
  1. og 2. standen inviteres også til mødet og nogle af 1. og 2. standen medlemmer føler sympati og går over til 3. standen.
  Mens de andre er bange for at miste deres privilegier.

Revolutionens tre slagord:
Liberté - > Frihed

Egalité - > Lighed

Fraternité -> Broderskab 

Den Amerikanske revolution

Revolution:

• pludselig og radikal ændring af samfundet.
• Man går fra enevælde til demokrati.

 I skal kunne redegøre for modsætningerne mellem moderlandet og kolonisterne.

• Kolonisterne vil have selvstændighed fra moderlandet.
• England ville opretholde monopol med kolonierne.
• Importvarer til kolonierne skulle kommer fra skibe fra England.

• England begrænsede eller forbød også kolonierne at producere varer, som engelske virksomheder solgte til dem.

• Englænderne kunne ikke håndhæve handelsbestemmelserne i den virkelige verden, så der forgik udbred smugleri i mellem de 13 kolonier.
• Kolonierne mente ikke at England gav den tilstrækkelig støtte imod "de vild" (indianerne).

• England mente også at kolonierne skulle være med til at betale deres gæld efter krigen mellem England og Frankrig.

Modtætninger mellem moderlandet og kolonisterne

 Engelske konge/regering

• Bestemmer alt over kolonierne.

• Vil beskytte engelske producenter og varer.

• Ville have skatteindtægter fra kolonierne. 

De 13 engelske kolonier

• Har ingen indflydelse.

• De vil gerne producere selv.

• Ingen beskatning uden medbestemmelse.

• Faldene loyalitet over England.

Hvad betyder "no taxation without representation"?

• Ingen beskatning uden medbestemmelse.
• Amerikanerne ville have indflydelse på hvad deres skattepenge blev brugt til. 

 Hvorfor mister England grebet om de 13 kolonier?

• England mistede grebet om de 13 kolonier fordi kolonisterne opfattede det engelske styre som arrogant, undertrykkende og uretfærdigt. Kolonisterne kunne ikke se hvorfor de skulle hjælpe til med at fylde den engelske stats kasse, når de blev holdt uden for når det kom til en hver form for politisk indflydelse i London.

Hvorfor vinder USA

• Kolonister har hjemme bane.
• England har ikke råd.
• Frankrig hjælper USA for at drille England.

spørgsmål til uafhængighedserklæringen:

Hvad er det for en kilde?

• Det er en erklæring fra de 13 kolonier.

Afsender/modtager?

• Afsender:  De 13 kolonier.
• Modtager: Det amerikanske folk.

Tendens?

• De beskriver England negativt.

• Eks. "Men når en lang række misbrug og magtovergreb, der uforanderligt forfølger det samme for­mål, røber en beslutning om at under­kaste folket absolut despoti, er det dets ret, er det dets pligt at afkaste et så­dant styre og sørge for nye vogtere af dets fremtidige sikkerhed."

Hvilke tanker kan I genkende fra oplysningstiden

• At alle mennesker er skabt lige;

• At de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder;

• At blandt disse er liv, frihed og stræben efter lykke.