Problemstillinger

Kilde 1) Mao og vi skal have fat i bønderne (kommunisme ) bygge revolution på bønderne

Kilde 2) Om hvad rødgardisterne gjorde under kulturrevolutionen

Kilde 3) Mao hyldestbillede

Kilde 4) Deng selvkritik - Mao(hjerte)    Kulturrevolutionen(hjerte)

Altså kærlighed til Mao. Tvunget til at skrive sødt og kærligt om Mao.

Kilde 5) Gyldendal: To forskellige eftermæle

Kilde 6) Ytringsfrihed dækket af Kinas mur.

Kilde 7) Lavere økonomi.

• Hvem var Mao og på hvilken måde prøvede han at reformere Kina? (kilde 1,2)
• Hvordan blev Mao set på af befolkningen? (3,4,5)
• Hvad skete der efter Maos død? (6,7)

http://infomedia.skoda.emu.dk/ms3/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e4f2ef31

infomedia.skoda.emu.dk

sso.emu.dk

Problemstillinger - Kina

Hvem er Mao? Hvad var kulturrevolutionen? Hvilken magt havde Mao? Hvilken betydning har Maos lederskab haft for Kina og hvilken opfattelse er der af ham i dag? 
(Her: Supplerende artikel. En skildring af Mao i 2015, kontra kilde 5) Diskusion af henholdvis de økonomiske og samfundspolitiske forhold i Kina.

Malene K, Karoline & Simon

Problemstillinger Kina

1. Hvem var Mao? (Med henblik på kilde 1)
2. Hvem var rødgardisterne og hvad var deres hensigt? (kilde 2 og 3) 3. Hvor stor magt havde Mao? (kilde 3 og kilde 4) 4. Hvilke metoder brugte Mao i sin kamp for at fastholde borgerne i hans tankegang? (kilde 6) 5. Hvordan er opfattelsen af Mao efter hans død? (Kilde 5 + perspektiverende kilde) 6. Hvordan har Kina udviklet sig økonomisk, og hvordan vil fremtiden se ud? (kilde 7)

Problemstillinger Kina

Problemstillinger

1: Hvem var Mao og hvordan kom han til magten? (Kilde 1)
2: Hvad var Kulturrevolutionen? (Kilde 2)
3: Hvad førte Kulturrevolutionen til ? (Kilde 3 og 4)
4: Hvordan har synet på Kina ændret sig gennem tiden? (Nu dagens Kina VS. Vestens syn) (Kilde 5, 6 og 7)

Problemstillinger

1. Hvem er Mao Zedong? (Bilag 1)

2. Hvad skete der under kulturrevolutionen? (Bilag 2 og Bilag 3)

3. Hvorfor hylder Deng Xiaoping Mao Zedong? (Bilag 4)

4. Hvordan og hvorfor er Kina endt som det er i dag? (Bilag 5 og Bilag 7)

5. Hvordan har Kina udviklet sig i de sidste 60 år? (Bilag 6 og bilag 7)

http://infomedia.skoda.emu.dk/ms3/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e46d624b 

Denne artikel handler om hvordan Kina i dag stadig er mærket af demonstrationerne fra 1989. Chen, som   var soldat i den  tid bliver interviewet og han er imod det han gjorde dengang, 

Janne, Cecilie og Matilde M.

Arbejdsløshed og økonomisk skævhed

Arbejdsløshed:

• Først i slutningen af 90'erne at begrebet arbejdsløshed kom frem
• Før "ventede folk på arbejde" eller var fristillet - det lød pænere
• "Flydende arbejde" = folk som havde et bestemt sted at skulle bo og arbejde, men som er et andet sted end de officielt hørte til, f.eks. En bonde som er kommet til byen for at søge arbejde, som vandrede rundt uden særlig mange penge og mad
• Hu Kou - et internt pas/id. Angiver hvor man er registreret, hvor man arbejder og må bo.
• Der var 160. mio. flydende arbejdere

Økonomisk skævhed side 30

• Stor forskel mellem nord – og sydvest i de fattige provinser
• Forsaget uofficiel vandring fra land til by og fra vest til nordvest og ind i byerne for at søge arbejde.
• Kvinder arbejder på fabrik – Løn i 2007 var 1500kr om mdr. – Sendes hjem til fattige i familien
•  ”Gæstearbejdere” i deres eget land
• Dårlige arbejdsforhold 

Kina’s forhold til omverdenen

Det var Deng Xiaoping, der åbnede Kina op efter  afdøde Mao Zedongs næsten tre årtier lange selvvalgte isolation fra omverdenen. Deng Xiaoping kom med hans ændrende politik i 1978, og han var allerede i januar 1979 på officielt besøg i USA.

Vesten modtog den nye politik med åbne arme, og Deng Xiaoping blev anset som en sand reformist, lige indtil han satte hæren ind for at opløse demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads i 1989. Det rystede Vesten, og forholdet til Kina var mærket i mere end et årti. Men i nyere tid har Kina gjort sig stort bemærket i globalisering, økonomi og handel. 

 

• ·         Kina og Sovjetunionen havde flere uenigheder og sammenstød i 1950’erne (begge kommunistiske)
• ·         Koreakrigen 1950-1953 (Nordkorea støttet af Kina og sovejet)
• ·         Kina var ”ikke” med i FN’ sikkerhedsråd, men Taiwan blev anset som den lovelige kinesisk regeringà sad på Kina’s plads i FN’s generalforsamling(1971)
• ·         Vietnamkrigen i 1979, Striden mellem kommunistpartierne i Kina og Sovjetunionen, hang også sammen med forskellige opfattelser af mulighederne i Vietnamkrigen og USA's position.
• USA åbner den første Cola fabrik i Kina 1979, og jo mere vi kommer i nyere tid, er der flere vestlige lande, der har deres fabrikker i Kina. Handelen med Kina bliver større.
• ·         Den sovjetiske leder Mikhail Gorbatjov besøgte Kina i 1989.
• ·          I 1990’erne, blev en halv million soldater demobiliseret, menes hæren blev moderniseret, så Kina blev rustet til at føre moderne krige, og ikke kun skyttegravskrig.
• ·         Kina har stor indflydelse Myanmar, hvor der både bliver ført vand, gas og olie til Kina.
• ·         Kina har i flere år haft en vis mistro til Japans forbindelser med USA. Kina og Japan, har og er ikke særlige gode venner og haft flere stride.
• ·         Kinas optagelse i WTO i 2001. Medlemsskabet har fundamentalt ændret Kinas økonomi og forhold til omverdenen. Kina kunne blive mere konkurrencedygtig, mere velstående og mere moderne. Landet kunne stå overfor en eksplosion af fattigdom og arbejdsløshed, og kommunistpartiet kunne miste grebet om magten.
• ·         Kina og Indien har i årevis været uenig om et område, som Kina hævder at det er kinesisk område. I 2013 sendte Kina en lille gruppe af soldater, for at overtage området.
• ·         Kina er medlem af BRIKS-landene, som består af betydelige udviklings- og nyligt industrialiserende lande, som Brasilien, Rusland, Inden, Kina og Sydafrika. Disse landes økonomier har vokset hastigt på de seneste år. BRIKS handler hovedsagligt om at disse lande er gået væk med at handle med Dollaren, men handler med hinanden med deres eget lands mønt. 

         

Tibet + Kulturel udslettelse

Kulturel udslettelse
Kinas befrielseshær og parti trænger ind i hverdagen i Tibet og laver en form for kulturel udslettelse. Kulturevolutionens rødgardister gik ekstra hårdt til værks i Tibet. Titusindvis af tibetaner blev dræbt, og hver eneste af Tibets 6.000 helligdomme blev helt og aldeles ødelagt. Dalai Lama flygter til Indien, hvor han lever i eksil og har som følgesvende 100.000 tibetanere, som værner om Tibets oprindelige kultur. Det nuværende Tibet er mindre end det oprindelige, klostre er under nøje overvågning, og Kina forsøger nærmest at gøre Dalai Lama til tabu blandt folket. Dalai Lama udtaler at Kina bevidst arbejder på at udslette den tibetanske kultur. 1959 – Da Dalai Lama flygtede, vidste verden meget lidt om Tibet. I løbet af ca. 50 år i eksil er det lykkedes ham at skabe international opmærksomhed om sit land. På trods af den store internationale opmærksomhed af Tibet, er det ikke lykkedes at få Kina til at lempe undertrykkelsen.

Karen og Stina 3w

Demokrati, medier og retssystem

A Mikkel, Karoline og Simon production

Demokrati og rettigheder:

Kina er begyndt at indføre en (meget) lille smule demokrati. Fx blev det i 1992 tilladt at man i små omgangskredse måtte kritisere korruption, som den enkelte kineser mødte hver dag. Dette var dog kun i små forsamlinger, hvilket betød at det stadig var strafbart at stille sig op på åben gade og kritisere. Derudover opdagede Kina i 1990 at de 1 million partiledere, med en i hver landsby, var korrupte. Disse blev udpeget at staten, og de misbrugt deres magt rigtig meget og krævede penge fra folk i landsbyen. Derfor valgte det kommunistiske parti, at man på lokalplan selv skulle til at vælge sin partileder. Dette fungerede godt, og der var mange partiledere, der gjorde deres job og levede op til det ansvar, de havde fået. Der var stadig nogle problemer, men i alt var det et skridt Kina tog mod demokrati. Det skal dog understreges, at Kina ikke er gået videre, og heller ikke har planer om det. Der er stadig ikke andre partier end det kommunistiske parti der suverænt styrer.

Medierne:
Alle udgivelser er underlagt Kommunistpartiet. Herunder magasiner, radio- og tv-stationer.
Kina = flest fængslet for aktiviteter på nettet.
Tibetanere er blandt andet blevet fængslet, for forsøg på at gøre omverdenen opmærksom på overgreb, menneskeretsaktivister, miljøforkæmpere mv.
Facebook, Twitter og YouTube er forbudt i Kina. Udenlandske medier er censureret.
Brugere på internettet lever under strenge regler og bliver også overvåget.
I 2000 = 10 mio. computere havde internet
I 2013 = 500 mio. computere havde internet
Kineserne synes, de har langt større ytringsfrihed
Kina er nummer 173 på organisationen Reportere uden Grænsers liste over pressefrihed i verden
(Danmark er nummer 6)

Kina - Retssystemet:

Kina er ikke en retsstat som vi kender det, men nogle er forbedringer er dog sket. Før i tiden var en sigtet skyldig indtil modsatte var bevist, men i sag forholder det sig omvendt. Desuden har den sigtede nu mulighed for at få en forsvarer allerede ved anholdelsen. Der er dog stadig problemer. Landt andet bliver politifolk stadig udannet til at skaffe en tilståelse for enhver pris - uanset om den anholdte er skyldig eller ej. Tortur er desuden stadig et velkendt problem i fængslerne. Hertil kommer de såkaldte "genopdragelseslejre". En slags arbejdslejre, hvor folk kan blive idømt op til tre års arbejde, uden at skulle for en domstol først. Arbejdslejrene er især tiltænkt "uønskede elementer" som systemkritikere, ulovligt troende, whistleblowers Og menneskerettighedsaktivister. I Kina er dødsstraf desuden en udbredt strafmetode. Præcis hvor mange der bliver henrettet er en statshemmelighed, men organisationer anslår at tallet ihvertfald lægger over 5000 mennesker om året.

Religion og Falun Gong

Religion

Kun ateister kan blive medlem af Kinas Kommunistparti. Folk, der offentligt bekender sig til en tro, kan ikke samtidig være medlemmer af Kommunistpartiet, og er på den måde udelukket fra officielle stillinger. Alle i Kina har ret til - eller til ikke - at bekende sig til en tro.

 Statens administration af Religiøse Anliggender har fem underafdelinger til administration af de lovlige og normale religioner: buddhisme, taoisme, islam, protestantisme og katolicisme. Dvs. At trosretninger, der ikke er registreret under den statslige religionsparasol, er ulovlige, hvilket rammer mange religiøse "undergrundskirker", der må operere under den statslige radar. Enhver troende skal acceptere kommunistpartiet over sin religion.

• Man skal sætte kommunistpartiet, højere end sin religion.
• Kommunistpartiet er styrer  Kina og de har ingen tro (ateister)
• Mange unge er siden 1990 begyndt at bekende sig til Kristendommen.

Falun Gong

-1989 blev Falun Gong partiet stiftet
- Stifteren hed Li Hongzhi
- Visse beretninger påstår at han formåede mere end 100 mio. mennesker til at praktisere Falcun Gong,
- Love som Faluns Dafa ( Faluns Store Lov) er også blev udgivet
- Det er et parti som er blandet af traditionelt åndedrætsgymnastik, buddhisme og meditation.
-En dag i april mødte 10.000-15.000 kinesere op foran Zhongnanhai i Beijing, som var det daværende hovedkvarter for at protesterer over en kinesisk artikel som omhandlede nogle Faluns tilhængere var blevet anholdt. -Det kinesiske kommunistisk partier var ikke så vilde med dette parti.

Ahmed og Sebastian

Miljøet i Kina

Kina er verdens største udleder af kulstof. Kinas storbyer er ikke egnet til menneskelig beboelse, da udledningen af kulstof er væsentlig større end de mindre byer. De dumper stort i grundlæggende livsbetingelser, så som f.eks. rent vand, ren luft og ikke-giftige fødevarer. Siden 1979 og den eksplosive industrialisering er kulstofudledningen steget og dermed er miljøet blevet værre. 

Disse enorme miljø ændringer medfører bl.a. at en stor del af Kinas befolkning bliver ramt af luftvejssygdomme og derefter kræft. Derudover rammes naturen i høj grad af tørke og oversvømmelser. For at finde en løsning på miljøproblemerne, skal kineserne overbevises om at de skal tage hensyn til miljøet. En start kunne være at de foretrak cyklen fremfor bilen. Kinas ledere vil have forsyningssikkerhed, så derfor søger Kina til andre lande. Dette gør de for at få råstoffer.

Kina

Et verdenskort med Kina i midten
Forestilling: Et synspunkt fra en side hvor det ser ud som om at Kina får supermagt i fremtiden

Denne tabel viser os, at Kina engang har været rige.

Indtil 1950-1970  går det godt for Kina, men derefter kommer industrialiseringen til Europa og USA, hvor industrialisering først kommer til Kina 1960-1970.

Kejserdømmet ca. 1900:

Hvad er det for et samfund?

• Minder om et middelaldersamfund;

Bønderne nederst - betaler for at være der til de højere magter

• Meget gammeldags samfund; Footbinding

• De Europæiske lande dominerer Kina

• "Bokseropstanden" 19033 slås ned af europæerne

          På vej til det moderne:

• Sun Yat-sen grundlægger

Kuomintang - (KMT) - indleder kampen for at man skal have en republik

• Revolution 1911

Men har ikke kontrol over landet. 

De rige og øverste kæmper imod - begyndende borgerkrig

Parter i kampen om Kina

KMT                                        -                      Kommunisterne = nogle gange arbejder de sammen, begge imod kejserdømmet

Men begynder at arbejde mod hinanden                                Mao Zedong

Sun Yatsen(død 1925)                                                                  Zhou Enlai

Chiang Kai Sek:

Efterfølger

hård over for kommunisterne

Kommunistpartiet vinder i 1949 

Kommunisternes endemål er at det skal være et kommunistisk styre

Ifølge kommunismen er historie kamp mellem klasser

Middelalder:

• Kongelige/adelige undertrykker bønder ---> Mao skal have fat i bønderne = bondekommunisme

Industrielle samfund:

• Kapitalister undertrykker arbejdere

Kommunistisk styre:

• Klasseløst samfund

Kommunisternes idé om verdens historien

Blowing in the wind - Bob Dylan

Blowing in the wind - Bob Dylan

1.      Analysér teksten, hvad handler den om?

Sangen handler vietnamkrigen og kampen mellem sorte og hvide.
Teksten spørger hele tiden, hvor meget der skal til, før at vi indser hvor slemt det er.

2.       Hvordan kan man beskrive musikken?
- Trist melodi og tekst.
- Monoton sang
- Meget spørgende tekst, som hele tiden stiller retoriske spørgsmål

3.       Sangen er også en kilde, hvad kan vi bruge den til, når vi beskæftiger os med ungdomsoprøret?

Ja den kan sagtens bruges i forbindelse med ungdomsoprøret, fordi det bl.a. var en kritik af vietnamkrigen.

Et af hovedformålene med ungdomsoprøret var at skabe en bedre og mere retfærdig verden, hvilket passer meget godt til det som Bob Dylan synger om. Hans ønsker er også at der skal ske forbedringer i verden, og at den må blive fri for krig og had.

Man kan ikke bruge kilden til at sige hvad der skete i de omhandlende begivenheder.
Denne kilde siger noget om hvilke holdninger folk havde i denne periode, og hvad deres syn var på de grusomheder der fandt sted.

Der er rigtig meget tendens i denne kilde, da man hører og ser tingene fra hans synsvinkel, og bliver samtidig indviet i hans tanker og følelser.

Øjet af Trille

1.       Analysér teksten, hvad handler den om?
Trille synger om at være barn og at religion fylder meget. Religionen bestemmer vores handlinger/hverdag. Gud er overalt, han holder hele tiden øje. Kvinder må ikke have sex, religionen undertrykker kvinderne.
Det barn hun synger om, var vokset op i et streng missionsk miljø og havde lært, at Gud nok skulle holde øje med, at hun ikke foretog sig noget grimt.

2.       Hvordan kan man beskrive musikken?
En dansk og gammeldags folkevise spillet med guitar og sang. Sproget er forståeligt og normalt dansk.

3.       Sangen er også en kilde, hvad kan vi bruge den til, når vi beskæftiger os med ungdomsoprøret?
Den viser, at der er forskel på mænd og kvinder – kvinder må ikke have lyster. Religionen dominerer i den tidligere generation, og dette forsøger Trille at lave om på og vise at der er ved at ske en udvikling fra generation til generation. Et slags oprør, de unge ville provokere de gamle. 

Storkespringvandet - Cæsar

Analysér teksten, hvad handler den om?

• Sangen handler om den unge generation som gerne vil have lov til at være et sted. "Vi går aldrig mere forbi det store stygge storkespringvand" dette synger han fordi de samles omkring storkespringvandet, og så får de nogle gange tæv af politiet "No'n får tæv af lovens lange arm ved det store stygge storkespringvand"
• De unge bryder med normen og Cæsar mener, at forældregenerationen er kedelig
• "Dreng' og pi'r med cowboybukse-lår bare tæer og Beatles-hår,". Forældregenerationen kunne ikke forstå hvorfor de så sådan ud, men det var bare en del af de unges oprør, fordi de gerne selv ville bestemme og være frie.

• "Folk forarges pladsen burde ryd's, det' for groft det sku' forbyd's, Der' en del der si'r de burde skyd's, ved det store stygge storkespringvand."  Nogle af de voksne mener, at det de unge laver er så grotesk at de burde skydes, men dette mener Cæsar er forkert. Han er på de unges side, da han selv var en del af ungdomsoprøret.

• "Al den pænhed er som kloroform, kedsomheden er enorm, men protesten ender som en storm." Cæsar mener, at forældregenerationen er så pæne og kedelige. De unge keder sig og til sidst vil dette føre til en kæmpe protest.

Hvordan kan man beskrive musikken?

• Den minder om en fællessang som de unge har siddet og sunget omkring storkespringvandet i protest.
• Den er med til at samle de unge og får dem til at stå sammen mod forældregenerationen.

Sangen er også en kilde, hvad kan vi bruge den til, når vi beskæftiger os med ungdomsoprøret?

• Vi kan bruge den til at, få et indblik i forskellen og den kæmpe uenighed der var mellem de unge og forældregenerationen. 

                                        I-Feel-Like-I'm-Fixin'-To-Die-Rag 

1.       Analysér teksten, hvad handler den om?

Den kritiserer USA’s deltagelse i Vietnamkrigen:
-  At de synes det er sjovt at gå i krig: So put down your books and pick up a gun,

Gonna have a whole lotta fun.

-          At de er ligeglade med hvad de kæmper for: What are we fighting for ?

-          Don't ask me, I don't give a damn

-          At de gør det for at tjene penge: Yeah, come on Wall Street, don't be slow,

There's plenty good money to be made

-          Kritik af drab på civile (Viet Cong nævnes)

-          At de vil dræbe alle kommunister: Cause the only good commie is the one that's dead

2.       Hvordan kan man beskrive musikken?

-          Beatet er country og normalt ville man forbinde det med noget glædeligt og hyggeligt, men i denne sammenhæng anses det mere som ironi

3.       Sangen er også en kilde, hvad kan vi bruge den til, når vi beskæftiger os med ungdomsoprøret?

-          Vi kan få en bedre forståelse for hvad de unge oprører mente var forkert ved Vietnamkrigen 

Nanna, Nadja, Louise

Christinias Kampsang

Christinias Kampsang

http://www.youtube.com/watch?v=lglljPEUDF8

1. Analysér teksten, hvad handler den om?
- De kan ikke slå dem ihjel, selvom de(det borgerlige, det kedelige, det normale, forældre) fjerner dem fra landkortet, de bruger vold, sætte dem i fængsel osv, intet kan få dem til at fjerne sig. De er også mennesker, som lever der, selvom de gør det svært for dem.
- De er en del af Danmark
2. Hvordan kan man beskrive musikken?
- De starter stille og roligt ud, bygger op. Kommer gang i sangen.
- De bruger klaver, guitar.
- Fælles sang, let at synge med på
- Ørehænger
3. Sangen er også en kilde, hvad kan vi bruge den til, når vi beskæftiger os med ungdomsoprøret?
- Sangen er et virkemiddel til oprøret. De provokere allerede mens de laver sangen, da de bevidst bruger guitar for at genere naboerne.
- Sangen blev brugt når de følt sig trådt på eller truet (F.eks ved Slagteriarbejdere fra lukningstruede arbejdspladser / Finansforbundet / ved skolelukninger osv.)

Times they are a changing- Hvad er vigtigt i sangen? tirsdag den 17. februar 2015

1. Analysér teksten, hvad handler den om?
   Svar: - Nye tider kommer,
   -  borgerne skal stå sammen, 
   - vi skal følge i samfundet,  kritiske stemmer,
   - hvis vi står sammen kan vi udgør denne her forskel,
   -  politikkere skal ikke stå i vejen og blokerer for den samfundsudvikling der kommer,
   - dem som ikke er deltager i dette oprør bliver stillet som de svage.
   Forældregenerationen skal accepterer at deres børn ikke er under der kommando
   - Forældregenerationen skal ikke kan krititserere det foregår, pga de ikke forstår fuldt ud.
    
2. Hvordan kan man beskrive musikken?
   Svar: Stille, rolig og magelig og harmonisk, klassisk folg ( amerikansk folkemusik)
   
    
3. Sangen er også en kilde, hvad kan vi bruge den til, når vi beskæftiger os med ungdomsoprøret?
   Svar: Denne her sang er en general forandring og det er en sang folk kan støtte op  om, fordi den handler om at disse tider  der skifter.

https://www.youtube.com/watch?v=QqvUz0HrNKY 

De rå 50'ere

Fra det traditionelle til det moderne samfund.

• Slutningen af 50'erne blev Tv'et udbredt og man kunne nu sidde og følge med ude i verden derhjemmefra.
• 1952, kvart million gifte kvinder udejob.
• 1955, her kommer et udsagn om, at kvinder er ukvindelige (fra udenlandskdansker).
• Billedet af hus moderen, der havde travlt med at gå fra det ene indkøbssted til det andet, blev nu afløst af den nye tids supermarkeder. De kunne findes i alle store danske byer i slutningen af 50'erne.
• Feriemåden efter krigsårenes isolation ændrede sig. Der var nu mulighed for, at køre på ferie i egen bil med telt på taget, det var trængt.
• I 60'erne kom campingvognen.
• I 1956. For de enlige eller par uden børn, var det et fortrukken sted at tage til Mallorca, især i vinterperioden.
• Danskerne fik mere frihed og flere penge (Både gamle og unge). Dette gjorde også, at de fik mere fritid.
• Blid swingmusik i 40'erne --> Jazz: Rock'n'roll.
• I 50'erne kom Elvis, hvor der også var stærkt seksualitet på scenen, som ikke var normalt.
• Krisetiden er forbi i 1958-60'erne.
• Herefter begynder vandringen fra land til by.
• Finkulturelt bliver erstattet med modernisterne.
• Musikken Rock'n'roll var et udtryk for, at tiden var ved, at ændre sig.

Ungdomskultur i 50'erne:

• Mere individualitet.
• Rebelskhed. Begyndende oprør mod forældregeneration --> Dog ikke politisk.
• Amerikanisering bliver kraftig.
• Fordi de vandt 2. Verdenskrig.
• De blev til en supermagt.
• Marshallhjælpen (kickstarter den europæiske økonomi).
• Økonomisk supermagt.
• Kulturelle impulser fra USA
• James Dean.
• Elvis Presley.
• Dette er ikke et oprør, men mere sjov og ballade. 

Eksamensopgave - DK udenrigspolitik

• Hvad skete der den 11. september 2001?
• Hvilke reaktioner udløste angrebet både i DK og internationalt?
• Hvilken indsats gjorde danske soldater i Afghanistankrigen og hvilken betydning havde det?
• Hvordan har internationale aktioner som f.eks. Irak- og Afghanistankrigen påvirket dansk udenrigspolitik i dag?

Hvad skete der 9/11?

1. bilag - de to billeder

4 fly bliver kapret - 2 WT tårne, pentagon og en mark i Pennsylvania

Al-Qaeda står bag - ledet af Bin Laden

Angreb mod vestlige værdier som frihed og demokrati - specielt had mod USA pga. deres indblanding i Mellemøsten

Pentagon og the World Trade Center var betydelige symboler for USA's økonomi og militære magt

kilde 1:

Billede 1 - World Trade Center, her er begge tårne blevet ramt af passagerflyene. Kom som et chok for USA

Billede 2 - Osama Bin Laden, terrorist og leder af al-Qaeda.

Reaktioner i DK og internationalt

Bilag 2. - 9 dage efter angrebet - Bush tale til kongressen og den amerikanske befolkning

Tendens: Påvirket af angrebet, allerede første linje "fjender af friheden" - Al-Qaeda er alt ondt

Kampen mod terror begynder - opfordrer alle nationer til at slutte sig til USA og hjælpe

"Et angreb på en af os er et angreb på os alle" - Nato-pagten

Bilag 3 - Regeringens bud på nye prioriteter i DK's udenrigspolitik juni 2003

Irak 2003 marts - "hvad retning vil vi gå nu?"

De værdier, som DK's samfund bygger på - frihed, demokrati, sikkerhed

Vil have at DK skal have maksimal indflydelse på verden omkring dem:
Engagement i internationale aktioner, handling

Kampen mod terror: 9/11 - truslerne vedrører os alle, aktiv bekæmpelse af terror

"Vi skal sætte alle udenrigspolitiske redskaber ind i kampen mod terror"

Danske soldaters indsats i Afghanistan + betydning
Bilag 5

• To kontraster mødes
• Venskab eller facade?
• DK er i Afghanistan som NATO-trop, skal hjælpe den nye, svage, Afghanske regering med ro og orden efter USA har været i krig og skabt "grundlag" for demokratisk styre

Bilag 6

• Christian Richardson – Mistet begge ben til landmine
• Citat med brønden - egentlig ikke den store betydning
• Referér til bilag 6 - ”Vi siger at vi er der for befolkningen. Men langt de fleste soldater er der for egen vindings skyld”
• Rejser derned for spænding - Ikke for at hjælpe, men af kedsomhed

Dansk udenrigspolitik i dag

Bilag 7 - uddrag af valgoplæg fra Socialdemokraterne, SF og de radikale

Nyt kursskifte i dansk udenrigspolitik igen
Kritiserer DK's aktive udenrigspolitik under den blå regerings tid

"aktiv, men ansvarlig/klog"

Midten af højre spalte - ikke efter USA, ikke gå i krig uden sikkert grundlag(IRAK!) osv.

Bilag 8 -  Artikel af Michael Jarlner, politikken - DK's udenrigspolitik er havnet i…ingenting

"Passivisme"

Laura, Nadja, Aysia og Louise