Vigtige faktorer i industrialiseringen

Vigtige faktorer i industrialiseringen

v  Jernbaner (varetransport)

Der blev bl.a. transporteret tømmer fra Chicago til prærien.
Prærien sendte korn og kød tilbage til Chicago.

v  Befolkningstilvækst

Indvandring fra Europa 13 millioner.

USA’s befolkning:
1850: 53 millioner
1900: 76 millioner

v  Stigning i kul og stålproduktion

Chicago blev et bindeled imellem Østamerika og Vesten.
Udover det blev byen også verdens største markedsplads for tømmer.

Betydning for Danmark:

-          Billigt korn à Pres på danske landmænd

-          Omlægning fra kornproduktion til animal produktion (smør og bacon) à Eftertragtet af englænderne.

Fordele og ulemper ved industrialiseringen

Fordele	Ulemper
Det blev nemmere at transportere varer rundt i verden, og det fik dermed mere gang i salget.	Udnyttelse af fattige i form af dårlige arbejdsforhold
Flere arbejdspladser (i byen)	Forurening pga. maskinerne
Produkter kunne produceres hurtigere og billigere	Overbefolkning i visse områder
Videnskabelig udvikling

Forholdene for arbejdere i Horsens

Aviser	Socialisten	Horsens Avis
	Magten skal tilhøre arbejderklassen	Konservativ avis
		Vil værne om det kapitalistiske system
		Beskytter ejendomsretten

Opsummering af industrialisering:

Land:

• Effektivisering af landbruget. -> Overskud af arbejdskraft/befolkning.
• Ikke længere brug for vævere, smede og andre håndværkere.

Byen:

• Fabrikker der efterspørger arbejdskraft.
• Fabrikkernes produktion udkonkurrer de traditionelle erhverv.
• Det øgede befolkning skaber sociale problemer.

Urbanisering: Den udvikling at folk flytter fra landet til byen.

Modsætninger i Manchester (s. 146-149)

1. Hvorfor blev Manchester en vigtig industriby?

• Fordi de havde en god trafikal beliggenhed. Der var let adgang til kulminer, som leverede brændstof til dampmaskinerne. Der blev også leveret bomuld.

2. Hvordan beskriver Alexis Toqueville Manchester? Er det en positiv eller negativ beskrivelse?

• Alexis beskriver Manchester med et citat "En slags sort røg dækker byen. Solen ser gennem denne røg ud som en skive uden stråler. Under dette halve dagslys er 300.000 mennesker uophørligt i arbejde… Fra denne stinkende kloak flyder den største strøm af menneskelig virksomhed ud for at gøde verden fra dette uhumske afløb flyder det rene guld: her yder civilisationen mirakler, og det civiliserede menneske er næsten bragt til vildmands stadiet 
• Han siger at der bliver arbejdet hele tiden
• Negativt, i forhold til sundhed.

3. Hvilke problemer oplever Manchester?

• De bliver ramt af en alvorlig koleraepidemi i 1832.
• Der bliver skrevet negativt om det nye store boligkvarter. Husene er faldefærdige og ikke gode.
• Der kom stor arbejdsløshed.
• Der kom en fabriks lov i 1833, der begrænsede børns arbejde.
• Der kom igen en ny fabriks lov i 1847, hvor kvinder og unge mellem 13 og 18 kun måtte arbejde i 10 timer.
• I 1824 blev fagforeninger tilladt.
• I 1868 blev valgretten udvidet. Der blev også vedtaget love om arbejdsmiljø i fabrikker.
• I 1868 blev der skabt en landsdækkende fagbevægelse, TUC (Trade Union Congress)

En skorstensfejerdrengs død, 29 marts 1813:

1. Historisk sammenhæng og indhold - hvilken historisk sammenhæng er kilden en del af? Hvordan kan man se det i teksten?

• Industrialiseringen
2. Kildetype: Hvad er det for en slags kilde?
• Det er et uddrag fra en protokol
3. Afsender/modtager: Hvornår er den skrevet og af hvem til hvem? Spiller afsenderen en rolle i forhold til begivenheden?
• Kilden er skrevet. Vi får ikke en konkret dato på kilden, men det står som at kilden er skrevet efter 1813. Afsenderen er kommissionen og modtager må være skorstensfejerne og folket.
4. Tendens: Har kilden ladede ord eller vendinger, der viser, hvad afsenderen mener? Tendens?
• Tendens er at han beskriver meget hvordan drengen ser ud, og man kan se at skribenten er på drengens side.
5. Brugbarhed: Hvad kan vi bruge kilden til? Hvilke oplysninger fra kilden kan vi bruge til at fortælle noget om fortiden?
• Vi kan bruge kilden til at argumentere for at skorstensfejerdrenge ikke skal arbejde med det erhverv.   

Industrialisering 1750-1900

Industrialiseringen starter i Storbritannien i 1750, og er først i Danmark i 1850.

Et traditionelt samfund:

-       -   Befolkningen bor på landet i små landsbyer

-       -   Håndværk i landsbyer (fx smed, væver, syersker)

-       -    Mange bønder

Et industrisamfund:

-        -  Befolkningen flytter til byen (Urbanisering)

-       -   Masseproduktion på fabrikker:

è Arbejdspladser i byer

è Økonomisk vækst

è Flere varer til billige penge

-        -  Ny samfundsklasse (arbejderen)

Innovation:

-        -  Newcomens dampmaskine

-       -   Udvinde koks af stenkul

-       -   Bomuldsprodukt mekaniseres. Bomuldsfabrikker.

Kildekritik:

Læs kilde 1 side 161-162

1-       Historisk sammenhæng

-          Industrialisering – hvordan byen forandre sig.

2-      Kildetype – hvad er det for en kilde?

-          Dagbog?

3-       Afsender/modtager

-          Afsenderen: Pastor Fabricius

Modtager: Der er ingen modtager

4-       Tendens (Har han en holdning, negativ/positiv)

-          Afsenderen har en lille tendens. Han er positiv over udviklingen, og det kan man aflæse, da han skriver, ”De heldige resultater er ikke udeblevet..”

5-     Brugbarhed – hvad kan vi bruge kilden til?

-          Vi kan bruge kilden til at beskrive udviklingen i Horsens.

K- Kilden er mere troværdig, da afsenderen selv har levet i den tid

Taksonomiske niveauer

Redegørende	Analyserende	Vurderende/diskuterende
Hvem var	Hvilke faktorer	Hvorfor
Hvornår	Hvilken betydning	Hvordan kan det være
Hvordan

Eksempler på spørgsmål - Demokrati i DK

Redegørende	Analyserende og Vurderende/diskuterende
Hvem var Estrup?	Hvorfor kom han til magten?
Hvornår fik kvinderne stemmeret?	Hvilke faktorer hjalp kvinderne med at få stemmeret? Hvilke faktor var måske den vigtigste?
Hvornår blev grundloven indført?	Hvorfor blev grundloven indført?
Hvem var Frederik den 7.?	Hvilke betydning havde han for demokratiets indførsel? Hvorfor valgte han at give magten til folket?

Dansk demokrati - tidslinje

1820: Dr. Dampe vil have demokrati. Bliver spærres inde.

1834: Stænderforsamlinger - Fremskridt for demokrati

1846: Bondevennernes selskab. Bønder og borgerskab går sammen.

1849: Grundlov - Stort fremskridt for demokrati

1866: Ny revideret grundlov - Trækker demokrati i en dårlig retning (Fordi landtinget får meget magt)

1871: Socialdemokraterne (arbejderne på grund af industrialiseringen)

1875: Estrup bliver statsminister. (Han er en slags diktator = dårlig for demokrati udvikling)

1885: Skud på ham = Han strammer ytringsfriheden

1894: Estrup går af efter aftale med venstre.

1901: Systemskiftet - parlamentarisme(folketinget vælger statsminister) Fremgang for demokratiet.

1905: Radikale venstre dannes af husmænd og intellektuelle(bryder ud af Venstre, fordi de ikke føler de bliver repræsenteret af bønderne.

1915: Kvinder og tjenestefolk må nu stemme. Og alle der kunne stemme til folketinget, kunne nu også stemme til landstinget. Fremgang!

1920: Påskekrisen. Kongen kræver Flensborg skal høre til DK. Kongen forsøger statskup(der står ikke i grundloven han ikke selv må vælge regering, så han gør det) Tæt på republik(Når man ikke har en konge)

1924: Staunings første socialdemokratiske regering.

1953: Ny grundlov: Landstinget afskaffes, lavere valgretsalder og parlamentarisme indføres i grundloven. 

Fem vigtige årstal:

1834 = Stænderforsamlingerne(Starten til demokrati)

1849 = Danmarks første grundlov - fra enevælde til demokrati

1901 = Systemskifte - parlamentarisme

1915 = Flere fik stemmeret - folket fik mere magt

1953 = Ny grundlov: Landstinget afskaffes, lavere valgretsalder og parlamentarisme indføres. Næsten samme demokrati som i dag.

Emner til Da-hi-opgaven

I skal vælge et emne inden for 1800-tallet. I kan vælge at anvende både dansk og historie, kun dansk eller kun historie. Dette er mulige emner. I må gerne selv foreslå emner og diskutere det med mig eller jeres dansklærer.

Nationalromantik (Oehlenschlæger, Grundtvig)
Guldalderen
Danmark fra enevælde til grundlov
Den romantiske strømning (Steffens, Staffeldt) og nationalisme Den første slesvigske krig 1848-1850
Den anden slesvigske krig 1864 og Herman Bang - Tine
Romantisme og borgerskabskultur (1830-1870)
Arbejder- og fattige landarbejderes vilkår (Martin Andersen Nexø – Erik Henningsen, malerier af hverdagsliv, Jeppe Aakjær)
Industrialisering og det moderne gennembrud (Darwin og Brandes) Det moderne gennembrud.

Gruppe 3 - Karoline, Ahmed, Nadja og Mie

Gruppe 3

1870 Nationalliberale og godsejere i regering
Nationalliberale og godsejere kom i regering. De tre venstregrupper valgte derefter som svar på dette at gå sammen i et forenede parti kaldet det forende venstre.

Det var ikke et fremskridt da det stadig ikke var folket der bestemte. Karakter: 4-7

1871 Socialdemokratiet dannes.

Socialdemokraterne blev stiftet af Louis Pio, Harald Brix og Paul Geleff. Det startede som en fagbevægelse og endte senere som et parti. En ny del af samfundet blev nu repræsenteret i folketinget og dette endte med at have stor betydning fremover.   

Karakter: 10 – flot fremskridt

1873 Forfatningskampen begynder

Venstre nægtede at stemme for finansloven og dette betød at højre- regeringen måtte gå af . Dette betød  Estrup kom til hvilket gjorde at vi endte i en ”slags” diktatur da han bla. udnyttede nødlovene i grundloven.

Karakter: 00 – Vi endte næsten i et diktatur

Gruppe 2: Cecilie, Kirstine, Dennis, Simon og Line.

1848-1849:

Vi fik Grundlov som var et vigtigt skridt og et klart fremskridt i dansk historie da vi stadig lever efter den. Det var Frederik d.7 der opgav enevælden og lod folket få demokrati. 

Grundloven blev til, da der blev dannet en grundlovgivende forsamling, det første valg i Danmark, kun mænd over 30 år, formuende, kunne stemme. Der blev lavet et grundlovsudkast af kulturminister D.G. Monrad og den grundlovgivende forsamling.

Fruentimmere (kvinder), forbrydere, folkeholdte (tjenere), fremmede (udlændinge) kunne ikke stemme før mange år efter. Kun 14% havde lov til at stemme. 

De vigtigste bestemmelser i grundloven er magtdelingsprincippet (den uddøvende-, den dømmende-, og den lovgivende magt)

Karakter: 12

1866:

Landstinget: 27 medlemmer, vælges af folket, 27 medlemmer af de 1400 rigeste, og 13 udpeges af kongen. I alt 67 medlemmer.

Folketinget: Alle medlemmer bliver valgt af folket. Det meste demokratiske da folket vælger og ikke en bestemt gruppe (de rige).  

I og med en lov skal i gennem både Landstinget og Folketinget er man nød til at tilpasse lovene så de bliver mere konservative, da Landstinget ikke ville godkende love der ikke var til deres fordel. Så for at Folketinget skulle kunne få nogle love igennem, blev de nød til at gøre lovene mere konservative, altså få fordele til Landstinget ind i loven. Det er et tilbage skridt for danskerne da De Konservative har for meget magt og man bliver nød til at tilpasse lovene til de rige for at få dem gennemført. 

Nationalliberilasterne dropper Bondevennerne og går over til De konservative, da Nationalliberilasterne og Bondevennerne ikke kunne blive enige, da Nationalliberilasterne blev mere højre-orienteret.

Karakter: 7

Begivenheder for dansk demokrati

1875 – Estrup bliver statsleder 
Med J.B.S. Estrups udnævnelse til konseilspræsident i 1875 fik Venstre og tilhængerne af parlamentarismen en klippefast modstander, der forsvarede kongemagtens rettigheder med stor succes de næste 20 år.

1885 – Attentat mod Estrup og tillæg til straffeloven. Provisorietiden starter.
Attentatet mod Estrup omhandler en ung liberal idealist der forsøgte at dræbe regeringslederen J.B.S. Estrup – dette mislykkedes dog.
Det førte til politisk krise mellem Højre og Venstre, den 21. oktober 1885.

Ikke desto mindre udløste begivenheden en række nye tiltag mod oppositionen fra regeringens side og indvarslede den såkaldte provisorietid, hvor Estrups regering med kongens opbakning reelt regerede landet uden om Rigsdagen.
Jacob Brønnum Scavenius Estrup

Dansk Demokrati

Påskekrisen 1920

Påskekrisen er den parlamentariske krise, der opstod i Danmark mellem 29. marts 1920 og 4. april 1920, da Kong Christian 10. imod Folketingets flertal afskedigede Ministeriet Zahle II i håb om at udløse et folketingsvalg, der kunne give flertal for at indlemme Flensborg i Danmark. Krisen udløstes af uenighed om det sønderjyske grænsespørgsmål mellem den socialdemokratisk støttede radikale regering på den ene side og den borgerlige opposition i Folketinget og kongen, Christian 10., på den anden. Regeringen Zahle ønskede en grænse efter nationalitet, hvilket også Venstre og De Konservative tidligere havde tilsluttet sig. En stor, folkelig national bevægelse, især samlet i Flensborgbevægelsen, krævede imidlertid Flensborgs indmeldelse. Kongens afskedigelse af ministeriet Zahle blev af Socialdemokratiet og De Radikale betragtet som grundlovsstridig og udløste store demonstrationer på Amalienborg Slotsplads. Fagbevægelsen, der var i en varslet arbejdskonflikt, truede med generalstrejke. Se i Danmark, også efter afstemningen i den 2. zone 14/3, der gav et tysk flertal på 80 %. Efter fem dages forhandlinger bøjede kongen sig, og efter et mellemspil med ministeriet Liebe enedes parterne påskemorgen 4/4 om et kompromis: Ministeriet Friis kom til, gennemførte valgloven og udskrev nyvalg, hvorpå generalstrejken og storkonflikten blev afblæst. Påskekrisen er det tætteste, Danmark har været på en politisk omvæltning med uparlamentariske midler.

 

1924 Staunings første regering

I 1924 gik Socialdemokratiet kraftigt frem, og Stauning kunne danne den første socialdemokratiske regering. Den måtte imidlertid kæmpe med alvorlige økonomiske problemer og kunne i 1926 ikke opnå flertal for en kriseplan. Stauning udskrev derfor valg, der trods stemmefremgang resulterede i socialdemokratisk mandattab; regeringen trådte tilbage og afløstes af en Venstreregering.

 

Grundlovsændring 1953

 

Grundloven blev ændret i 1953, fordi valgretsalderen var for høj.

Ændringerne i grundloven:

Valgretsalderen blev nedsat til 23 år.

 Landstinget afskaffes.

 Parlamentarismen blev fastslået i grundloven.

 Der blev åbnet muligheder for flere folkeafstemninger.

 Der blev indført kvindelig arvefølge, det skulle være den ældste datter.

 

 

 

1820 Dr. Dampe 1834 Stænderforsamlingers indførelse 1846 Bondevennernes selskab

1820 Dr. Dampe:
- Jacob Jacobsen Dampe
- Forudså at det der skete i USA ville ske i Danmark.
- Sammenkaldte til nationalforsamling
- Han prøvede i hvert fald
- Men forgæves, på grund af enevælden var for stærk på daværende tidspunkt
- Blev kasseret i en celle på Christians Ø i 20 år.
-  Det der sker med ham er desværre et tilbageskridt.

1834 Stænderforsamlingers indførelse
- 4 steder i Danmark.
- Roskilde, Viborg,  Slesvig og Itzehoe
- Enevælde åbner op for at høre hvad befolkningen synes.

1846 Bondevennernes selskab
- Stiftet 5 maj 1846 af de
- Stifterne J.C Drewsen og Balthaser Christensen.
- Sammenslutning mellem borgerskabet og bønderne, som udgjorde partiet ’’ Bondevennerne, som senere hen blev til Venstre’’.

             

Gruppe 5
Systemskiftet 1901

-         - 1894 – Estrup blev tvunget til at trække sig, pga. hans partifæller gik imod ham.

-         - Folketinget får nu magt til at udpege statsministeren.

-         -  Ny statsminister: I.H. Deuntzer fra Venstre.

-         - Vi har nu Parlamentarisme à flertallet i parlamentet udpeger regering og vedtager lovene.
- Nu ligger magten hos Folketinget, og det er først her vi rigtigt får demokrati. 

Radikale venstre 1905
- Det Radikale Venstre dannede regering i 1909.
- Husmænd og intellektuelle (lærere) stemte på Radikale.
- Bønder stemte på Venstre.

Ny grundlov 1915
Grundloven 1915 – Vigtige ændringer
Den nye grundlov af 1915 rummede to vigtige ændringer:
- Valgretten blev udvidet, så også kvinderne og tjenestefolk uden egen husstand fik valgret.
- Alle dem der kunne stemme til folketinget, kunne nu også stemme til landstinget. Før havde der været andre regler for, hvem der kunne stemme til landsting et.

Det danske demokrati 1849-1905

Hvad er et parti? En gruppe mennesker der deler de samme meninger.

1849-1870 politiske grupperinger: Bondevennerne (repræsenterer bønder), nationalliberale (repræsenterer borgerskabet), godsejere.

Bønderne bliver til partiet venstre.

Nationalliberalisterne, godsejerne, det højere borgerskab bliver til partiet højre.

1870-1901:

Venstre: Deres mål er at de gerne vil have mere demokrati. De vil gerne have mere magt til folketinget. Partiet venstre ligger faktisk til højre på den politiske linie.

Højre: De er bange for hvis folketinget får for meget magt, de vil gerne have mere magt til landstinget. I 1915 skiftede højre navn til Det Konservative Folkeparti, som et tegn på at partiet nu accepterede den lige og almindelige valgret og parlamentarismen.

Landstinget: 27 medlemmer, vælges af folket, 27 medlemmer af de 1400 rigeste, og 13 udpeges af kongen. I alt 67 medlemmer.

Folketinget: Alle medlemmer bliver valgt af folket. Det meste demokratiske da folket vælger og ikke en bestemt gruppe (de rige).

1874-1895:

Estrup (godsejer på Sjælland, ved Haslev) er konseilspræsident (statsminister) i perioden, han kunne regere ved hjælp af nødlove.

Han har opbakning fra partiet højre og kongen, han har ingen støtte i folketinget hvor venstre har flest medlemmer.

I 1885 er der et attentat mod Estrup da de angribende gerne vil vil have Estrup fjernet som konseilspræsident, da han regerer alene som en slags diktator.

1901 - systemskifte:

I 1899 trækker Estrup sig som statsminister.

Systemskifte, venstre og socialdemokraterne vinder valget. Folketinget får nu magt til at udpege den nye statsminister, I.H. Deuntzer fra venstre. (I. (udtales som J) C. Christensen statsminister fra Venstre i 1905)

Parlamentarismen: Flertallet i parlamentet udpeger regeringen og ved tager lovene.

1905:

De fire gamle partier:

Socialdemokraterne (arbejderne)

Radikale Venstre (husmænd, intellektuelle, lærere)

Venstre (bønder)

Højre (det højere borgerskab).

Radikale Venstre er udløber af Venstre, husmændene syntes at bønderne havde for meget magt, så de skabte deres eget parti.

Højre er lige pludselig mere enig med Venstre.