Fra oplysningstid til imperialisme s. 114-117

Samfundsklasser: (Borgerskabet vokser)

Nationalliberalisme: Nationalisme + liberalisme. En politisk ideologi, hvis mål var en fri forfatning og liberale reformer. Altså at få frihed og demokrati. Orla Lehmann er leder.

Stænderforsamlinger 1834: En forsamling 4 steder i landet; Roskilde, Viborg, Slesvig og Itzehoe. Enevælden åbner op for at høre, hvad befolkningen synes. Er kun rådgivende.

Bondevennerne: Politisk gruppering dannet i 1846. Sammenslutning mellem borgerskab og bønder.

Martsomvæltningen 1848: Frankrig udbrød revolution. Det år Danmark fik demokrati. Enevælden slutter.  

Grundloven 1849

1.       Hvordan blev grundloven til?
- Grundlovsgivende forsamling arbejder på et udkast af DG Monrad.

2.       De vigtigste principper og bestemmelser i den nye grundlov:
- Magtdelingsprincippet. Den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt blev adskilt.
Kravene for at vælge er at man skal være mand, over 30 år, formuende.
Lovgivende: Rigsdagen; landsting og folketing.
Udøvende: Kongen udpeger regeringen.
Dømmende: Domstole.

3.       Definér betegnelsen demokrati. Fik vi demokrati i Danmark 1849?
- Demokrati = flertallet bestemmer. Vi fik ikke demokrati i Danmark i 1849, kun delvist. Det er en begyndelse, dog kun 14 % der kan stemme.