Opsummering af industrialisering:

Land:

• Effektivisering af landbruget. -> Overskud af arbejdskraft/befolkning.
• Ikke længere brug for vævere, smede og andre håndværkere.

Byen:

• Fabrikker der efterspørger arbejdskraft.
• Fabrikkernes produktion udkonkurrer de traditionelle erhverv.
• Det øgede befolkning skaber sociale problemer.

Urbanisering: Den udvikling at folk flytter fra landet til byen.

Modsætninger i Manchester (s. 146-149)

1. Hvorfor blev Manchester en vigtig industriby?

• Fordi de havde en god trafikal beliggenhed. Der var let adgang til kulminer, som leverede brændstof til dampmaskinerne. Der blev også leveret bomuld.

2. Hvordan beskriver Alexis Toqueville Manchester? Er det en positiv eller negativ beskrivelse?

• Alexis beskriver Manchester med et citat "En slags sort røg dækker byen. Solen ser gennem denne røg ud som en skive uden stråler. Under dette halve dagslys er 300.000 mennesker uophørligt i arbejde… Fra denne stinkende kloak flyder den største strøm af menneskelig virksomhed ud for at gøde verden fra dette uhumske afløb flyder det rene guld: her yder civilisationen mirakler, og det civiliserede menneske er næsten bragt til vildmands stadiet 
• Han siger at der bliver arbejdet hele tiden
• Negativt, i forhold til sundhed.

3. Hvilke problemer oplever Manchester?

• De bliver ramt af en alvorlig koleraepidemi i 1832.
• Der bliver skrevet negativt om det nye store boligkvarter. Husene er faldefærdige og ikke gode.
• Der kom stor arbejdsløshed.
• Der kom en fabriks lov i 1833, der begrænsede børns arbejde.
• Der kom igen en ny fabriks lov i 1847, hvor kvinder og unge mellem 13 og 18 kun måtte arbejde i 10 timer.
• I 1824 blev fagforeninger tilladt.
• I 1868 blev valgretten udvidet. Der blev også vedtaget love om arbejdsmiljø i fabrikker.
• I 1868 blev der skabt en landsdækkende fagbevægelse, TUC (Trade Union Congress)

En skorstensfejerdrengs død, 29 marts 1813:

1. Historisk sammenhæng og indhold - hvilken historisk sammenhæng er kilden en del af? Hvordan kan man se det i teksten?

• Industrialiseringen
2. Kildetype: Hvad er det for en slags kilde?
• Det er et uddrag fra en protokol
3. Afsender/modtager: Hvornår er den skrevet og af hvem til hvem? Spiller afsenderen en rolle i forhold til begivenheden?
• Kilden er skrevet. Vi får ikke en konkret dato på kilden, men det står som at kilden er skrevet efter 1813. Afsenderen er kommissionen og modtager må være skorstensfejerne og folket.
4. Tendens: Har kilden ladede ord eller vendinger, der viser, hvad afsenderen mener? Tendens?
• Tendens er at han beskriver meget hvordan drengen ser ud, og man kan se at skribenten er på drengens side.
5. Brugbarhed: Hvad kan vi bruge kilden til? Hvilke oplysninger fra kilden kan vi bruge til at fortælle noget om fortiden?
• Vi kan bruge kilden til at argumentere for at skorstensfejerdrenge ikke skal arbejde med det erhverv.