Påskekrisen 1920
Påskekrisen
er den parlamentariske krise, der opstod i Danmark mellem 29. marts 1920 og 4.
april 1920, da Kong Christian 10. imod Folketingets flertal afskedigede
Ministeriet Zahle II i håb om at udløse et folketingsvalg, der kunne give
flertal for at indlemme Flensborg i Danmark. Krisen udløstes af uenighed om det sønderjyske
grænsespørgsmål mellem den socialdemokratisk støttede radikale regering på den
ene side og den borgerlige opposition i Folketinget og kongen, Christian 10.,
på den anden. Regeringen
Zahle ønskede en grænse efter nationalitet, hvilket også Venstre og De
Konservative tidligere havde tilsluttet sig. En stor, folkelig national
bevægelse, især samlet i Flensborgbevægelsen, krævede imidlertid Flensborgs
indmeldelse. Kongens afskedigelse af ministeriet Zahle blev af Socialdemokratiet
og De Radikale betragtet som grundlovsstridig og udløste store demonstrationer
på Amalienborg Slotsplads. Fagbevægelsen, der var i en varslet arbejdskonflikt,
truede med generalstrejke. Se i Danmark, også efter afstemningen i den 2. zone
14/3, der gav et tysk flertal på 80 %. Efter fem dages forhandlinger
bøjede kongen sig, og efter et mellemspil med ministeriet Liebe enedes parterne
påskemorgen 4/4 om et kompromis: Ministeriet Friis kom til, gennemførte
valgloven og udskrev nyvalg, hvorpå generalstrejken og storkonflikten blev
afblæst. Påskekrisen er det tætteste, Danmark har været på en politisk
omvæltning med uparlamentariske midler.
1924 Staunings første regering
I 1924 gik Socialdemokratiet
kraftigt frem, og Stauning kunne danne den første socialdemokratiske regering.
Den måtte imidlertid kæmpe med alvorlige økonomiske problemer og kunne i 1926
ikke opnå flertal for en kriseplan. Stauning udskrev derfor valg, der trods
stemmefremgang resulterede i socialdemokratisk mandattab; regeringen trådte
tilbage og afløstes af en Venstreregering.
Grundlovsændring 1953
Ingen kommentarer:
Send en kommentar