Dansk demokrati - tidslinje

1820: Dr. Dampe vil have demokrati. Bliver spærres inde.

1834: Stænderforsamlinger - Fremskridt for demokrati

1846: Bondevennernes selskab. Bønder og borgerskab går sammen.

1849: Grundlov - Stort fremskridt for demokrati

1866: Ny revideret grundlov - Trækker demokrati i en dårlig retning (Fordi landtinget får meget magt)

1871: Socialdemokraterne (arbejderne på grund af industrialiseringen)

1875: Estrup bliver statsminister. (Han er en slags diktator = dårlig for demokrati udvikling)

1885: Skud på ham = Han strammer ytringsfriheden

1894: Estrup går af efter aftale med venstre.

1901: Systemskiftet - parlamentarisme(folketinget vælger statsminister) Fremgang for demokratiet.

1905: Radikale venstre dannes af husmænd og intellektuelle(bryder ud af Venstre, fordi de ikke føler de bliver repræsenteret af bønderne.

1915: Kvinder og tjenestefolk må nu stemme. Og alle der kunne stemme til folketinget, kunne nu også stemme til landstinget. Fremgang!

1920: Påskekrisen. Kongen kræver Flensborg skal høre til DK. Kongen forsøger statskup(der står ikke i grundloven han ikke selv må vælge regering, så han gør det) Tæt på republik(Når man ikke har en konge)

1924: Staunings første socialdemokratiske regering.

1953: Ny grundlov: Landstinget afskaffes, lavere valgretsalder og parlamentarisme indføres i grundloven. 

Fem vigtige årstal:

1834 = Stænderforsamlingerne(Starten til demokrati)

1849 = Danmarks første grundlov - fra enevælde til demokrati

1901 = Systemskifte - parlamentarisme

1915 = Flere fik stemmeret - folket fik mere magt

1953 = Ny grundlov: Landstinget afskaffes, lavere valgretsalder og parlamentarisme indføres. Næsten samme demokrati som i dag.