tirsdag den 27. januar 2015

De rå 50'ere

Fra det traditionelle til det moderne samfund.
  • Slutningen af 50'erne blev Tv'et udbredt og man kunne nu sidde og følge med ude i verden derhjemmefra.
  • 1952, kvart million gifte kvinder udejob.
  • 1955, her kommer et udsagn om, at kvinder er ukvindelige (fra udenlandskdansker).
  • Billedet af hus moderen, der havde travlt med at gå fra det ene indkøbssted til det andet, blev nu afløst af den nye tids supermarkeder. De kunne findes i alle store danske byer i slutningen af 50'erne.
  • Feriemåden efter krigsårenes isolation ændrede sig. Der var nu mulighed for, at køre på ferie i egen bil med telt på taget, det var trængt.
  • I 60'erne kom campingvognen.
  • I 1956. For de enlige eller par uden børn, var det et fortrukken sted at tage til Mallorca, især i vinterperioden.
  • Danskerne fik mere frihed og flere penge (Både gamle og unge). Dette gjorde også, at de fik mere fritid.
  • Blid swingmusik i 40'erne --> Jazz: Rock'n'roll.
  • I 50'erne kom Elvis, hvor der også var stærkt seksualitet på scenen, som ikke var normalt.
  • Krisetiden er forbi i 1958-60'erne.
  • Herefter begynder vandringen fra land til by.
  • Finkulturelt bliver erstattet med modernisterne.
  • Musikken Rock'n'roll var et udtryk for, at tiden var ved, at ændre sig.
Ungdomskultur i 50'erne:
  • Mere individualitet.
  • Rebelskhed. Begyndende oprør mod forældregeneration --> Dog ikke politisk.
  • Amerikanisering bliver kraftig.
    • Fordi de vandt 2. Verdenskrig.
    • De blev til en supermagt.
    • Marshallhjælpen (kickstarter den europæiske økonomi).
    • Økonomisk supermagt.
    • Kulturelle impulser fra USA
      • James Dean.
      • Elvis Presley.
  • Dette er ikke et oprør, men mere sjov og ballade. 

mandag den 19. januar 2015

Eksamensopgave - DK udenrigspolitik


  • Hvad skete der den 11. september 2001?
  • Hvilke reaktioner udløste angrebet både i DK og internationalt?
  • Hvilken indsats gjorde danske soldater i Afghanistankrigen og hvilken betydning havde det?
  • Hvordan har internationale aktioner som f.eks. Irak- og Afghanistankrigen påvirket dansk udenrigspolitik i dag?


Hvad skete der 9/11?
1. bilag - de to billeder
4 fly bliver kapret - 2 WT tårne, pentagon og en mark i Pennsylvania
Al-Qaeda står bag - ledet af Bin Laden
Angreb mod vestlige værdier som frihed og demokrati - specielt had mod USA pga. deres indblanding i Mellemøsten
Pentagon og the World Trade Center var betydelige symboler for USA's økonomi og militære magt
kilde 1:
Billede 1 - World Trade Center, her er begge tårne blevet ramt af passagerflyene. Kom som et chok for USA
Billede 2 - Osama Bin Laden, terrorist og leder af al-Qaeda.


Reaktioner i DK og internationalt
Bilag 2. - 9 dage efter angrebet - Bush tale til kongressen og den amerikanske befolkning
Tendens: Påvirket af angrebet, allerede første linje "fjender af friheden" - Al-Qaeda er alt ondt
Kampen mod terror begynder - opfordrer alle nationer til at slutte sig til USA og hjælpe
"Et angreb på en af os er et angreb på os alle" - Nato-pagten

Bilag 3 - Regeringens bud på nye prioriteter i DK's udenrigspolitik juni 2003
Irak 2003 marts - "hvad retning vil vi gå nu?"
De værdier, som DK's samfund bygger på - frihed, demokrati, sikkerhed
Vil have at DK skal have maksimal indflydelse på verden omkring dem:
Engagement i internationale aktioner, handling
Kampen mod terror: 9/11 - truslerne vedrører os alle, aktiv bekæmpelse af terror
"Vi skal sætte alle udenrigspolitiske redskaber ind i kampen mod terror"



Danske soldaters indsats i Afghanistan + betydning
Bilag 5
  • To kontraster mødes
  • Venskab eller facade?
  • DK er i Afghanistan som NATO-trop, skal hjælpe den nye, svage, Afghanske regering med ro og orden efter USA har været i krig og skabt "grundlag" for demokratisk styre

Bilag 6
  • Christian Richardson – Mistet begge ben til landmine
  • Citat med brønden - egentlig ikke den store betydning
  • Referér til bilag 6 - ”Vi siger at vi er der for befolkningen. Men langt de fleste soldater er der for egen vindings skyld”
  • Rejser derned for spænding - Ikke for at hjælpe, men af kedsomhed


Dansk udenrigspolitik i dag
Bilag 7 - uddrag af valgoplæg fra Socialdemokraterne, SF og de radikale
Nyt kursskifte i dansk udenrigspolitik igen
Kritiserer DK's aktive udenrigspolitik under den blå regerings tid
"aktiv, men ansvarlig/klog"
Midten af højre spalte - ikke efter USA, ikke gå i krig uden sikkert grundlag(IRAK!) osv.

Bilag 8 -  Artikel af Michael Jarlner, politikken - DK's udenrigspolitik er havnet i…ingenting
"Passivisme"



Laura, Nadja, Aysia og Louise



1. Kilde 1
Hvad skete der den 11.09 2001?

2. Kilde 2 + 3
Hvordan reagerede Bush og DK?

4. Kilde 3 + 4
Hvilke værdier og principper er prioriteret i dansk udenrigspolitik?
Og Diskuter fordele og ulemper ved DK’s ændrede placering i international politik i verden.

5. Kilde 5 + 6
Vurder hvilke problemer og omkostninger krigen har og kan få.

7. Kilde 7
Hvad skal DK’s udenrigspolitik bygge på fremover?


1         Et terrorangreb i USA på World Trade Center, Pentagon og Det Hvide Hus. 4 fly, et til hver bygning. Det Hvide Hus blev ikke ramt. Det menes at Al-Queda stod bag, (andre mener at USA selv skulle have stået for angrebet.) Tvillingetårnene blev begge total smadrede.

2         Ni dage efter, reagerede Bush med at erklære ”Krig mod terror”. DK følger trop, da man vil have USA som allierede, hvis DK en dag skulle komme i lort til halsen.

3         Alliancen med mellem USA og DK, vil fremme DK’s sikkerhed og velstand. – Disser værdier udgør ryggraden i det danske samfund.  DK principper består i at regeringen ønsker at DK skal have maksimal indflydelse i verden omkring os.

4         Ikke besvaret

5         Mange soldater dør, eller kommer til at lide af posttraumatisk stress. DK’s indblanding i krigen har b.la. også resulteret i at DK nu er blevet set sure på af Afghanistan og andre mellemøstlige lande. Landene mener at DK kun er ude på at ødelægge i stedet for at hjælpe.
DK’s udenrigspolitik er derudover kørt fast, da man indså at den såkaldte ”hjælp” i b.la. Syrien ikke hjalp på noget, men derimod skabte flere problemer for både DK og Mellemøstens lande. DK er husket for Muhammed tegningerne

6         Hvis IS får remedierne til at udslette DK, så ville de gøre det.

7         Samarbejde i EU-regionen.
        Vi skal have en udenrigspolitik ligesom SVERIGE
 
Lavet af – Sebastian, Nanna & Karen-Sofie

Historie eksamenssæt

  • 1       Hvad skete der d. 11. september? (Kilde 1)
    D. 11. september 2001 skete et islamisk terrorangreb i USA. Der blev kapret 4 passagerfly, som skulle bruges til selvmordsmissiler. Passagerflyene ramte World Trade Center (tvillingetårnene) og dele af Pentagon, som er forsvarsministeriet. Det fjerde fly var ment til at skulle ramme Capitol Hill, som er kongressen. Flyet landede på en mark i stedet for.
    På billede 1 i kilde 1 ses World Trade Center, her er begge tårne blevet ramt af passagerflyene. Dette terrorangreb rystede hele Vesten, det var ikke forudset. Terrorisme blev en stor trussel for Vesten, da det ikke har været tæt på før. Terrorangrebet bliver ledet af Osama Bin Laden, som ses på billede 2 i kilde 1. Osama Bin Laden er terrorist og leder af al-Qaeda. Han har været involveret i andre terrorangreber mod USA. Hans mål var, at Vestens indflydelse ikke skal påvirke Mellemøsten.

    2.       Hvilke konsekvenser førte det til for dansk og amerikansk udenrigspolitik? (Kilde 2 og 3)
    Kilde 2 består af Præsident George W. Bush’s tale om unionens tilstand, som blev afholdt 9 dage efter terrorangrebet 9/11. Talen blev holdt for kongressen og det amerikanske folk. I talen opfordrer Bush de amerikanske befolkning og alle nationer til, at stå sammen om kampen mod terror.  Terrorangrebet er ikke kun et angreb i USA, men et angreb på hele Vesten. Det er et angreb på den frihed vi har, som f.eks. religionsfrihed osv. Og et angreb på moderniteten i Vesten (individorienteret). Dette terrorangreb fører til, at vi går i krig. Den amerikanske udenrigspolitik er blevet mere aggressiv, de presser andre vestlige lande. Dette fører til, at Danmark får en aggressiv udenrigspolitik og hermed er det første gang, at Danmark aktivt deltager i en krig. I forhold til kilde 3 som er regeringens bud på nye prioriteter i dansk udenrigspolitik. Danmark ønsker at de få maksimal indflydelse på verden omkring. Der skal lægges vægt på menneskerettigheder, som frihed, demokrati med mere.

    3.       Hvordan har Danmarks placering i international politik udviklet sig gennem årene? (Kilde 4, 7 og 8)
    Kilde 4 viser Danmarks placering i verden. I 1914-1945 var der multipolaritet, hvilket er et styresystem som havde flere stormagter, som bl.a. Tyskland, England, Frankrig, Italien, Japan, USA og Sovjet Unionen. Dengang var Danmark meget neutral i deres udenrigspolitik. I 1945-1989 var der bipolaritet, hvilket er et styresystem som havde to supermagter, som var Sovjet Unionen og USA. Danmark holdte sig allierede med USA. I 1989 til i dag er der unipolaritet, som er et styresystem med én supermagt, nemlig USA. Her begynder hovedtruslen at blive terrorisme, hvor Danmark begynder at deltage aktivt. Det gør Danmark ved, at være medlem af EU, NATO og WTO (verdenshandelsorganisationen). Nogle mener at styresystemet går tilbage til multipolaritet hvor, at USA, Kina og Rusland bl.a. vil dominere. Danmarks udenrigspolitik er gået fra at have ingen indflydelse til at have noget indflydelse og er gået fra at være neutrale til at være aktive. I kilde 8 bliver der fortalt om 5 ting der prægede år 2013. bl.a. i 2003 blev der oprettet Det Arabiske Initiativ i Mellemøsten, som har haft til formål, at understøtte reform- og demokratiseringsprocesser i Mellemøste og Nordafrika. Dette er ikke lykkedes, men har skabt yderligere konflikter i Mellemøsten. I 2005 vedtog FN et princip, som siger, at verdenssamfundet skal gå ind og beskytte de civile for overgreb fra deres regering eller mod overgreb som deres regering ikke kan beskytte dem imod. Danmark deltager aktivt ved, at sende kampfly til Libyen. Her kan man se at Danmark deltager aktivt. Danmark er blevet mere lukket i forhold til flygtninge, da man har et lidt skævt øje til dem og det koster samfundet mange penge, at have dem i Danmark.

    4.       Hvordan er det gået med den danske indsats i Afghanistan? (Kilde 5 og 6)
    I kilde 5 ser vi et billede af en Dansk sprogofficer sammen med en Afghansk politikaptajn. Billedet udadtil viser, at der er er sket et sammenarbejde mellem danske udsendte soldater og afghanere. Vi ved dog, at det er et overfladisk billede, da der ikke er blevet udrettet det mål de havde om at bekæmpe terror.
    I kilde 6 hører vi om Christian Richardson som har mistet begge ben i Afghanistan. Udadtil hører vi, at soldaterne tager derned for at hjælpe afghanere og for at gøre en forskel. Det er dog ikke sådan de fleste soldater tænker i første omgang, de tager derned for spændingens skyld. Christian tager bl.a. derned fordi han keder sig på kasernen. Den danskes indsats har været lidt ligegyldig for nogle afghanere, det fortæller Christian bl.a. ved at der bliver fjernet brønde og en dæmning som de danske soldater har været med til at få op at stå. Afghanerne har nedrevet det og solgt materialerne, dette er med til at gøre de danske soldaters arbejdsindsats lidt mere ligegyldig. Christian fortæller, at han fortryder hans udsendelse. Dette kan skyldes tabet af hans ben, men også at han ikke har følelsen af at have været med til, at gøre en forskel.

    5.       Hvor er dansk udenrigspolitik på vej hen? (Kilde 7)
    I kilde 7 som er et uddrag af valgoplæg fra socialdemokraterne, SF og de radikale. De ønsker en aktiv og ansvarlig udenrigspolitik. Alle mennesker i verden skal have ret til frihed fra frygt og fattigdom. Kilden lægger vægt på menneskerettigheder, klimaforandringer og at der kun skal bruges militære midler når det er absolut nødvendigt. De ønsker at Danmark skal have indflydelse på verden. Ud fra kilde 8 kan vi se, at Danmarks udenrigspolitik ikke har ændret sig i

 Line Broen, Janne Visholm Nielsen og Matilde Farre Mødekjær. 

torsdag den 8. januar 2015

Aktiv internationalisme i Danmark

Aktiv internationalisme efter 1989
Uffe Ellemann igangsætter ”aktivistisk udenrigspolitik”
·         Man vil aktivt kæmpe for frihed, demokrati og menneskerettigheder i og uden for Europa

Baltikum: (Estland, Letland & Litauen)
·         1990
·         Vi vil gerne støtte op om demokrati
·         Vi vil gerne hjælpe andre små lande (bl.a. økonomisk)

Kuwait: (I Mellemøsten)
·         1990-1991
·         Danmark sender et skib til Kuwait. Skibet/Korvetten Olfert Fischer
·         Vi vil gerne støtte og kæmper sammen med USA i deres kamp mod Saddam Hussein

Balkan/Bosnien: (Tidligere Jugoslavien (Bosnien, Serbien, Kroatien, Slovenien, Makedonien, Montenegro, Kosovo))
·         1992
·         Etnisk/religiøs konflikt
·         Sender fredsbevarende styrker af sted.
·         ”Operation bøllebank” – Danskere vil pløkke serbiske tropper

o   Vendepunktet i dansk udenrigspolitik

Danmarks internationale placering gennem historien

Danmarks internationale placering

/////////
1300-1523
1523-1720
1720-1864
1864-1945
1945-1990
1990-i dag
Fjender
Tyske købstader ”Hansen”
Sverige
(DK rev sig løs fra Kalmarunionen)
Sverige
(Storbritannien)
(Tyske lande)
Tyskland
(DK besat 1940-45)
Sovjetunionen

Terrorisme
(Rusland)
Styrker
Østersøens dominerende magt
Konkurrence mellem Sverige og Danmark. Sverige vinder. Mindre betydning til DK
Mellemstor nation
Norge (mistet i 1814)
Stor flåde mistes i 1807
Danmark er et meget lille land med næsten ingen indflydelse
DK er et lille land med nogen indflydelse
Uden farlige naboer har DK handlefrihed
Venner
---
---
---
---
EU, NATO, FN
(NATO beskytter os)
EU, NATO, FN