Historie eksamenssæt

• 1       Hvad skete der d. 11. september? (Kilde 1)
  D. 11. september 2001 skete et islamisk terrorangreb i USA. Der blev kapret 4 passagerfly, som skulle bruges til selvmordsmissiler. Passagerflyene ramte World Trade Center (tvillingetårnene) og dele af Pentagon, som er forsvarsministeriet. Det fjerde fly var ment til at skulle ramme Capitol Hill, som er kongressen. Flyet landede på en mark i stedet for.
  På billede 1 i kilde 1 ses World Trade Center, her er begge tårne blevet ramt af passagerflyene. Dette terrorangreb rystede hele Vesten, det var ikke forudset. Terrorisme blev en stor trussel for Vesten, da det ikke har været tæt på før. Terrorangrebet bliver ledet af Osama Bin Laden, som ses på billede 2 i kilde 1. Osama Bin Laden er terrorist og leder af al-Qaeda. Han har været involveret i andre terrorangreber mod USA. Hans mål var, at Vestens indflydelse ikke skal påvirke Mellemøsten.
  
  
  2.       Hvilke konsekvenser førte det til for dansk og amerikansk udenrigspolitik? (Kilde 2 og 3)
  Kilde 2 består af Præsident George W. Bush’s tale om unionens tilstand, som blev afholdt 9 dage efter terrorangrebet 9/11. Talen blev holdt for kongressen og det amerikanske folk. I talen opfordrer Bush de amerikanske befolkning og alle nationer til, at stå sammen om kampen mod terror.  Terrorangrebet er ikke kun et angreb i USA, men et angreb på hele Vesten. Det er et angreb på den frihed vi har, som f.eks. religionsfrihed osv. Og et angreb på moderniteten i Vesten (individorienteret). Dette terrorangreb fører til, at vi går i krig. Den amerikanske udenrigspolitik er blevet mere aggressiv, de presser andre vestlige lande. Dette fører til, at Danmark får en aggressiv udenrigspolitik og hermed er det første gang, at Danmark aktivt deltager i en krig. I forhold til kilde 3 som er regeringens bud på nye prioriteter i dansk udenrigspolitik. Danmark ønsker at de få maksimal indflydelse på verden omkring. Der skal lægges vægt på menneskerettigheder, som frihed, demokrati med mere.
  
  
  3.       Hvordan har Danmarks placering i international politik udviklet sig gennem årene? (Kilde 4, 7 og 8)
  Kilde 4 viser Danmarks placering i verden. I 1914-1945 var der multipolaritet, hvilket er et styresystem som havde flere stormagter, som bl.a. Tyskland, England, Frankrig, Italien, Japan, USA og Sovjet Unionen. Dengang var Danmark meget neutral i deres udenrigspolitik. I 1945-1989 var der bipolaritet, hvilket er et styresystem som havde to supermagter, som var Sovjet Unionen og USA. Danmark holdte sig allierede med USA. I 1989 til i dag er der unipolaritet, som er et styresystem med én supermagt, nemlig USA. Her begynder hovedtruslen at blive terrorisme, hvor Danmark begynder at deltage aktivt. Det gør Danmark ved, at være medlem af EU, NATO og WTO (verdenshandelsorganisationen). Nogle mener at styresystemet går tilbage til multipolaritet hvor, at USA, Kina og Rusland bl.a. vil dominere. Danmarks udenrigspolitik er gået fra at have ingen indflydelse til at have noget indflydelse og er gået fra at være neutrale til at være aktive. I kilde 8 bliver der fortalt om 5 ting der prægede år 2013. bl.a. i 2003 blev der oprettet Det Arabiske Initiativ i Mellemøsten, som har haft til formål, at understøtte reform- og demokratiseringsprocesser i Mellemøste og Nordafrika. Dette er ikke lykkedes, men har skabt yderligere konflikter i Mellemøsten. I 2005 vedtog FN et princip, som siger, at verdenssamfundet skal gå ind og beskytte de civile for overgreb fra deres regering eller mod overgreb som deres regering ikke kan beskytte dem imod. Danmark deltager aktivt ved, at sende kampfly til Libyen. Her kan man se at Danmark deltager aktivt. Danmark er blevet mere lukket i forhold til flygtninge, da man har et lidt skævt øje til dem og det koster samfundet mange penge, at have dem i Danmark.
  
  
  4.       Hvordan er det gået med den danske indsats i Afghanistan? (Kilde 5 og 6)
  I kilde 5 ser vi et billede af en Dansk sprogofficer sammen med en Afghansk politikaptajn. Billedet udadtil viser, at der er er sket et sammenarbejde mellem danske udsendte soldater og afghanere. Vi ved dog, at det er et overfladisk billede, da der ikke er blevet udrettet det mål de havde om at bekæmpe terror.
  I kilde 6 hører vi om Christian Richardson som har mistet begge ben i Afghanistan. Udadtil hører vi, at soldaterne tager derned for at hjælpe afghanere og for at gøre en forskel. Det er dog ikke sådan de fleste soldater tænker i første omgang, de tager derned for spændingens skyld. Christian tager bl.a. derned fordi han keder sig på kasernen. Den danskes indsats har været lidt ligegyldig for nogle afghanere, det fortæller Christian bl.a. ved at der bliver fjernet brønde og en dæmning som de danske soldater har været med til at få op at stå. Afghanerne har nedrevet det og solgt materialerne, dette er med til at gøre de danske soldaters arbejdsindsats lidt mere ligegyldig. Christian fortæller, at han fortryder hans udsendelse. Dette kan skyldes tabet af hans ben, men også at han ikke har følelsen af at have været med til, at gøre en forskel.
  
  
  5.       Hvor er dansk udenrigspolitik på vej hen? (Kilde 7)
  I kilde 7 som er et uddrag af valgoplæg fra socialdemokraterne, SF og de radikale. De ønsker en aktiv og ansvarlig udenrigspolitik. Alle mennesker i verden skal have ret til frihed fra frygt og fattigdom. Kilden lægger vægt på menneskerettigheder, klimaforandringer og at der kun skal bruges militære midler når det er absolut nødvendigt. De ønsker at Danmark skal have indflydelse på verden. Ud fra kilde 8 kan vi se, at Danmarks udenrigspolitik ikke har ændret sig i

 Line Broen, Janne Visholm Nielsen og Matilde Farre Mødekjær.