1848-1849:
Vi
fik Grundlov som var et vigtigt skridt og et klart fremskridt i dansk
historie da vi stadig lever efter den. Det var Frederik d.7 der opgav
enevælden og lod folket få demokrati.
Grundloven
blev til, da der blev dannet en grundlovgivende forsamling, det
første valg i Danmark, kun mænd over 30 år, formuende, kunne
stemme. Der blev lavet et grundlovsudkast af kulturminister D.G.
Monrad og den grundlovgivende forsamling.
Fruentimmere
(kvinder), forbrydere, folkeholdte (tjenere), fremmede (udlændinge)
kunne ikke stemme før mange år efter. Kun 14% havde lov til at
stemme.
De
vigtigste bestemmelser i grundloven er magtdelingsprincippet (den
uddøvende-, den dømmende-, og den lovgivende magt)
Karakter: 12
1866:
Landstinget: 27
medlemmer, vælges af folket, 27 medlemmer af de 1400 rigeste, og 13
udpeges af kongen. I alt 67 medlemmer.
Folketinget: Alle
medlemmer bliver valgt af folket. Det meste demokratiske da folket
vælger og ikke en bestemt gruppe (de rige).
I og
med en lov skal i gennem både Landstinget og Folketinget er man nød
til at tilpasse lovene så de bliver mere konservative, da
Landstinget ikke ville godkende love der ikke var til deres fordel.
Så for at Folketinget skulle kunne få nogle love igennem, blev de
nød til at gøre lovene mere konservative, altså få fordele til
Landstinget ind i loven. Det er et tilbage skridt for danskerne da De
Konservative har for meget magt og man bliver nød til at tilpasse
lovene til de rige for at få dem gennemført.
Nationalliberilasterne
dropper Bondevennerne og går over til De konservative, da
Nationalliberilasterne og Bondevennerne ikke kunne blive enige, da
Nationalliberilasterne blev mere højre-orienteret.
Karakter: 7
Ingen kommentarer:
Send en kommentar