Opsummering af emner i 2.g

	Renæssance/reformation	Revolution dansk demokrati	Industrialiseringen
Vigtige begreber/nøgleord		Fra enevælde til demokrati Nationalitet	Innovation, urbanisering, fabrikker og arbejdere, samfundsklasser, borgerskab
Vigtige begivenheder/årstal		1789 - franske revolution - 4.-5. juli - USA uafhængighed 5. juni DK - grundlov	Industrialisering: 1750-1900 Industri i DK: 1850
Vigtigste aktører		Ludvig d. 16. Thommas Jefferson, Orla Lehmann	Newcone(dampmaskinen) England(Manchester) Adam Smith
Interessant kilde		Talen ved forsamling i Frankrig Uafhængighedserklæring Grundloven

Kolonisering til imperialisme	1914-1945 Europa	USA
Slaveri, trekantshandel, råvarer, opdagelse, transportmidler, våben, racisme, sygdomme, indfødte	Nationalisme 1. vk, Versailles traktaten, Nazisme, demokrati, samarbejdspolitikken, besættelse og befrielsen	Manifest Destiny, Supermagt, Monroe-doktrin, ekspansiv finanspolitik
1492 - Colombus opdager Amerika	D. 9. april 1940 1943 August oprør 4. maj 1945 - befrielsen i DK	Den amerikanske borgerkrig, Wall street krakket 1929, depressionen, Pearl Harbor 1941, Japan
Colombus, Spanien, England, Portugal, Amerikanske, Afrika	Hitler og Stalin	Nord og sydstaterne, Henri Ford, U.S. banker, Hoover og Roosevelt
Ludvig Holberg om slaveri 1716 J.R. Haagensen: de er skabt til at være trælle 1756

Frem til 1941 domineres amerikansk udenrigspolitik af:

-          Monroe-doktrin (USA skal ikke blande sig i Europa, og Europa skal ikke blande sig i USA)

-          Isolationisme

7. december 1941 (Hawaii)

Japanerne udfører overraskelsesangreb på Pearl Harbor (amerikansk krigsskib).
Dette gør de, fordi de vil have kontrol/magt over Stillehavet.

Angrebet fører til amerikansk indtræden i krigen med Japan/Tyskland.

Hvis USA ikke havde blandet sig i 2. verdenskrig, havde Rusland måske vundet.
Rusland var kommunistisk, og det kunne have præget hele Europa. (minus demokrati)

Hvorfor vinder USA 2. verdenskrig?

-          Innovation og masseproduktion af våben

-          Atomvåben

Hvad betyder atomvåben for krigsførelse?

-          Dem der har atomvåben har en kæmpe magt, da andre lande ikke tør at gå i krig med dem. Derfor de typiske vindere af krigene. 

Roosevelts første 100 dage

Roosevelts første 100 dage

I dag er det tradition at man som ny leder bruger de første dage på at gennemføre det man blev valgt på. Dette stammer helt tilbage fra dengang præsident Roosevelt blev valgt efter krakket på wall-street. Man kalder dette for "new deal" der henviser til kortspil hvor man blander alle kortene og starter fuldstændig på ny - altså laver en "new deal". 

Roosevelt lavede fem punkter som han ville gennemføre:

1.    Midlertidigt at ophæve muligheden for at indløse dollars med guld

Dette var for at man kunne trykke flere sedler og derved gøre den amerikanske dollar mindre værd så man igen kunne få en forbedret inflation og mere kontrolleret betalingsbalance.

2.    At genskabe tilliden til den finansielle sektor, ikke mindst bankerne

Krakket på wall-street skete på grund af det man i dag kalder ”black tuesday” – banker blev nationalt stormet da befolkningen blev i tvivl om bankerne kunne udbetale deres penge. Dette gav mistillid så de fleste måtte lukke. Roosevelt satte en omfattende undersøgelse i gang og holdt derefter stram kontrol med dem. Efter dette opfordrede han befolkningen til at sætte deres penge i banken igen og på den måde sætte gang i økonomien igen.

3.    At løse landbrugets afsætningsproblemer

Landbruget overproducerede hvilket resulterede i at priserne på varerene steg. Dette betød at landmændene ikke havde råd til at leve fordi de ikke fik nok penge for deres produktion. Roosevelt lavede en lov om at man kunne mindske sin produktion så priserne kunne stige igen og som belønning får betaling af staten.

4.    At få sat gang i den amerikanske industri igen

Roosevelt ville have gang i økonomien, men det var svært når folk næsten ikke fik noget i løn så de kunne forbruge. Derfor indførte Roosevelt at man skulle have love til at lave fagforeninger og at der derudover skulle indføres et krav om mindsteløn. Dette ville betyde at folk også ville have råd til at forbruge det som de producerede.

5.    At sørge for understøttelse og boliger til de store grupper der var ramt af krisen

Roosevelt ville gerne hjælpe dem der var ramt af krisen og ville dem velfærdgoder. Han satte 500 millioner til rådighed og disse skulle disponeres af de enkelte stater.  Men pengene var ikke tilstrækkelige og blev i stedet brugt til at føre mere ekspansiv politik ved at bygge en masse nyt.

Krakket i Wall-Street

- En ubekymret fest på Wall-Street
- Tirsdag 29/10-1929 Black Thuesday -> Kursen rasler ned.
- Aktiemarkedet var steget voldsomt få måneder inden.
- Nedturen forsatte i de følgende måneder.
- Børsen krakkede.
- Aktier i "frit fald" de næste 3 år.
- Den voldsomme vækst i USA´s økonomi i 1920érne havde ført til en meget skæv fordeling af de økonomiske ressourcer.
-  Stigning på produktiviteten i løbet af årtiet uden tilsvarende stigninger i industriarbejdernes lønninger =  flere arbejdsløse.
- Allerede i 1928 burde man have set krisen komme, da udbudet overhalede efterspørgslen. Amerikanernes købekraft havde ikke fulgt med den rivende udvikling.

For at opsummere årsagerne, var det fordi at investorerne mistede tilliden til aktiernes værdi, derfor udbrød der panik. De forsøgte at sælge deres aktier, som blev mindre og mindre værd.
Nogle grunde var, at USA var kapitaleksportør, landbruget havde problemer og tyverne var brølende.

Herbert Hoover og krisen

Herbert Hoover og krisen 

Republikaneren Herbert Hoover blev i 1928 præsident med et overvældende flertal. Hoover blev dog i stor grad syndebuk for de følger krisen fik.

Hoover første en liberalistisk finanspolitik med en stat der var meget passiv over for erhvervslivet. Da krisen ramte Wall-Street, fastholdt Hoover sin liberalistiske tro på at markederne ville ordne sig selv. Han forsikrede amerikanerne om at en radikal forbedring af økonomien var lige om hjørnet.

I Juni 1930 gennemførte Hoovers regering en ny toldlov, der for alvor forværrede krisen. Dette skete på trods af at mere end 2000 økonomer rådede ham til det modsatte. Formålet var at hæve toldskatten for at beskytte den amerikanske industrisektor, men resultatet blev at både import og eksport faldt kraftigt, da USA´s handelspartnere også forhøjede deres toldskatter. Dette fik store internationale konsekvenser. Den internationale handel faldt med 66% mellem 1929 og 1933. Hoover gennemførte i 1932 en bankpakke der reddede nogle af de største banker. Nogen stor effekt havde den dog ikke.

Ved valget i 1932 tabte Hoover stort til demokraternes Franklin Roosevelt.

Mikkel, Nadja og Laura

Kildekritik

Ernst Hansen: Livet som arbejdsløs i 1930’erne

Historisk sammenhæng:
Krisen i 1930’erne hvor der var meget høj arbejdsløshed

Kildetype (levn eller beretning):
En personlig beretning.

Afsender:
Ernst Hansen

Indhold:
Ernst fortæller om vilkårene i 1930’erne når man var arbejdsløs. Her bruger han sig selv som eksempel, og fortæller om, hvordan han måtte tigge om mad, stjæle mælk fra opgange og sove i lader.
Han tog fra byen til landet for at søge arbejde, men heller ikke her var der arbejde at få.

Tendens:
Der er tendens i denne kilde, da afsenderen beretter om hans egne tanker og oplevelser. 

6. Formålet med New Deal

Præsident Roosevelt lavede en new deal som var et økonomisk og socialt reform. Dette var hans plan for at løse den krise USA var i. Projektet omfattede bl.a. støtte til landbruget og igangsættelse af offentlige arbejder til bekæmpelse af arbejdsløsheden.

New deal reformen virkede, det fik fremad med produktionen, eksport, beskæftigelse mm. Men dette gik dog langsomt.

I Præsident Roosevelt tiltrædelsestale, sagde han:

”lad mig derfor først og fremmeste slå fast, at det eneste vi behøver at frygte er frygten selv – navnløs , tankeløs, uretfærdig rædsel som lammer nødvendige forsøg på at forvandle tilbagegang til fremgang (…) Løsningen kan hjælpes på vej på mange måder, men aldrig ved kun at snakke om det. Vi må handle og handle hurtigt.”

Han mener at staten skal gøre noget aktivt for at få økonomien i gang. Det handler altså om at handle og ikke bare blive ved snakken. 

John Maynard Keynes

John Maynard Keynes:

• En engelsk økonom
• Grundlæggeren af makroøkonomien
• Opfinder af ekspansiv finanspolitik.

Han mener:

• Staten kan styre økonomien.
• Staten skal blande sig aktivt i økonomien

Når  økonomien går dårligt skal man:

• Bruge penge
• Sænke skatterne

Når økonomien går godt skal man:

• Spare op
• Hæve skatterne

Hvorfor:

• For at få en stabil økonomi
• Arbejdsløse kan plyndre butikker og ejendomme, da de bliver utilfredse.

Konsekvenserne af Wall Street-Krakket

- Mennesker taber deres penge
- 24.000 banker lukkede mellem 1930-1934
- Forbruget faldt og folk blev arbejdsløse, som gav mindre forbrug
- Krisen spredte sig til Europa (Tyskland og Østrig), pga. lån der blev opsagt mellem Europa og USA
- BNP’en faldt kraftigt
- Antallet af ægteskaber og nyfødte børn faldt
- Selvmordsraten steg
- Mange af de 1,5 millioner arbejdsløse, blev vagabonder eller boede elendigt
- 34 millioner havde ingen fast indkomst kilde

Lavet af: Stina, Sebastian, Louise og Matilde

USA perioden 1870-1945

Tidslinje:

1776 – 1783 : Løsrivelse fra England (USA er uafhængigt)

1861 – 1865 : Borgerkrig (Mellem Nord og Syd. Nord kæmpede for union og mod slaveri. Syd kæmpede mod union og for slaveri)

1870 – 1914 : Indvandring fra Europa

1914 : USA deltager i 1. verdenskrig

1929 : Wall–street - krakket og depression.

1945 : USA deltager i 2. verdenskrig.