Fra enevælde til demokrati og Orla Lehmann

I 1834 opstod Stænderforsamlingerne og det var  starten på demokrati. I februar 1848 udbrød der en revolution i Frankrig. Ideen om at få en nation spredte sig rundt i verden. Kongen betragtede sig selv som ansvarsfri, så 20.000 mennesker kom ind på Amalienborg og kongen (Frederik 7.) gik over til talerstolen, og sagde ”Der kommer demokrati i Danmark!”

Der skulle komme en afløsning fra kongeloven, nu skulle den hedde grundloven. Den 5. oktober 1848 blev der valgt en grundlovgivende forsamling, som skulle udarbejde en ny forfatning. Alle mænd over 30 havde valgret. Nationalismens fælleskab bestod og det blev kaldt ”Ånden fra 48”. Rigsdagen var magtens centrum, for den havde både den lovgivende og skattebevilgende magt. Det betød at hvert år skulle der vedtages en finanslov. Nye love og regler bliver dannet i folketinget med politikere.  D.G Monrad lavede et udkast til en grundlov. I 1901 er der systemskifte til parlamentarisme. Senere hen i 1915 fik flere stemmeret, så der kom mere magt til folket. I 1953 kom der en ny grundlov. Landstinget afskaffes, lavere valgretsalder og parlamentarisme indførtes. Dette var starten på det demokrati som vi har i dag.

Den ledende talsmand for de nationalliberale, juristen Orla Lehmann (1810 – 1870), gjorde meget for at overbevise bondebefolkningen om, at en fri forfatning også var en forudsætning for gennemførelsen af sociale og økonomiske reformer, som de var interesserede i. Orla Lehmann og Rasmus Sørensen kæmpede for bedre forhold for bønderne.  Med dannelsen af selskabet Bondevennerne fra 1846 – ledet af de nationalliberale, med mange bønder som medlemmer – var der opstået en ny og stærk politisk alliance. Han bliver betragtet som en af Danmarks bedste og vigtigste taler. Han udtaler sig om at kongemagten skal væk, derfor idømmes 3 måneders fængsel året efter udtalesen.  

Det alle disse mennesker kæmpede for er vores ret til den dag i dag at sætte vores kryds