Hvad er Imperialisme?

Imperialismen er et politisk begreb, der ikke kun betegner en ekspansionistisk politik kendetegnet af militær magt overtagelse af et andet land eller folkeslag. Herefter blev landet underkastet det andet lands styre og imperialisme var således det styre, der var resultatet af et lands væbnede erobring af et andet område. Resultatet blev dannelsen af egentlige imperier, som for eksempel Romerriget og Det britiske Imperium. Mere konkret bruges imperialisme om de europæiske stormagters erhvervelse af nye kolonier i Afrika og Asien i perioden fra 1870 til 1. Verdenskrigs udbrud i 1914. Imperialisme er også blevet anvendt om USA's forsøg på at skaffe sig herredømmet over landene i Mellem- og Sydamerika, Stillehavet og i Asien omkring år 1900. I dag bruges ordet i forbindelse med et andet lands økonomiske og politiske dominans over et andet. Selve ordet kommer af det latinske udsagnsord "imperare", der betyder "at befale" og det romerske begreb "imperium", der kan oversættes med "myndighedsområde".

Hvad var forudsætninger, årsager og konsekvenser af imperialismen?  

Forudsætninger: Dampskibe, våbenteknologi, jernbane og telegrafi

Årsager og europæiske mål: Økonomiske årsager --> Europa har brug for råvarer (gummi, metaller osv.) --> Skabe nye markeder. Politiske årsager --> Skaffe kontrol over vigtige områder. Kulturelle årsager --> Europæerne ønsker, at sprede europæiske kultur og civilisation. Konsekvenser (dårlige) --> Rigtig mange indfødte bliver slået ihjel --> der dannes stater uden hensyntagen til de indfødte.

Film: Det Danske Congo-Æventyr

Peter Tygesen rejser op ad den 2000 km lange Congoflod i kølvandet på de mange danskere, der i mere end ét århundrede bidrog til både én af verdens blodigste koloniseringer og til landets genopbygning. I tre film skildrer dokumentarserien, hvordan først opdagerne, så erobrerne og siden hjælperne kom til Congo. Folk som Albert Christoffersen, der i slutningen af 1800-tallet rejser under kommando af Henry Morton Stanley; fattigdrengen Frederik Valdemar Olsen, der ender som general i den belgiske kolonihær og lægen Jakob Raft, der i 1960'erne leder Danmarks første ulandsprojekt i Congo. Rejsen gennem det smukke landskab og de hårrejsende arkivbilleder fortæller den glemte historie om vore landsmænds indflydelse på erobringen og opbygningen af den rigeste koloni i Afrika.

     

Slaveri & Slavehandel

Forløb om kolonialisme til imperialisme

Kolonisering udvikler sig til at store dele af verden bliver erobret og koloniseret. I Amerika var  Spanien med Napoleon i spidsen de første der  koloniserede, hvor efterfølgende England, Frankrig og Portugal drog til Amerika.
Dette medvirkede i at slavehandlen blev sat i kæmpe fokus på den økonomiske marked.


Trekantshandlen 1500-1800:
                                                                   
1. Variant:                                                    

Europa   
 (Slidte gamle våben og spiritus)                                                                       

Afrika                      
 (Slaver, som skal arbejde på plantager,
 hvor der bliver dyrket: Kaffe, sukker, kakao, bomuld osv.)

Vestindien
 (Plantage varer, som bomuld,
 tobak, sukker, kakao)          

                                                            
2. Variant:                                                       

New England ( USA)
(Spiritus og gamle våben, tøj)

Afrika
(Slaver)

Vestindien/ Sydstaterne
(Plantage varer bomuld, tobak, sukker, kakao)          

Den hvides syn på de sorte:
I den artiklen vi læste i timen i dag,  beskrives subjektiv plantageejeren Haagensens meninger og holdninger om hvordan han som hvid plantage ejer ser de sorte på.
’’ De er skabt til at være trælle’’
’’ De er ikke kristne, som har lært, at komme hviledagen i hu’’
I timen skulle vi læse et udraget fra en plantageejer Haangensen og et udrag fra en forfatter Ludvig Holberg. Her skulle vi snakke om hvad deres synsholdninger og meninger om slaveri

Plantageejer Haangens:                                                           Ludvig Holberg:

1. Sammenhæng er kolonisering og slaveri 2. Kildetype: Udrag fra en bog 3. Afsender: Haangensen, plantageejer 4. Indhold: Han argumenter for at, slaverne er skabt til at være trælle. 5. Tendes: ’’deres sorte hud vidner om deres ondskab’’, ’’ de arbejder med glæde’’, ’’ de er onde af natur’’ 6.  Forstå hvorfor slaveri eksisterer

1.Sammenhæng: er kolonisering og slaveri 2. Kildetype:  Type- uddrag fra’’ Den naturlige lighed mellem alle mennesker’’ 3. Afsender: Ludvig Holberg -  Forfatter & Oplysningsmand( alle er født lige) 4. Indhold: Trældom(gammel dansk ord for slaveri) er mod naturens ligehedsprincip. 5. Tendes:  Holbergs brug af ordene’’ naturligt’’ 6.  Forstå hvorfor slaveriet ophører

        Kort sagt; de sorte slaver bliver set som dyr, nærmest ting.
De blev ikke respekteret og ankerkendt. De har intet at sige. De skulle blot passe deres arbejde ellers skete der alvorlige konsekvenser for dem. 
Dog bliver alt det slavehandel og slaver ophørt.

Slaveri ophøres for alvor:
Danmark: 1803 slavehandel forbydes
1848 slaveri forbydes ( sejles over med både)

England: 1808 slavehandel( sejles over med både)
1833 Slaveri

USA: 1808 slavehandel(sejles over med både)
1863 slaveri
                     

Koloniseringen - spørgsmål

1. Hvilke dele af Amerika blev koloniseret først?
Mellemamerika.

2. Hvordan foregik de spanske erobringer?

Spanierne overtog de indfødtes land ved hjælp af magt.

3. Hvor stor en del af de amerikanske kontinenter var underlagt spansk/portugisisk herredømme i år 1600? Næsten hele Sydamerika blev spansk. Brasilien blev portugisisk.

4. Hvordan indrettede europæerne sig i Amerika? Hvad dyrkede de og hvordan?

Europæerne oprettede plantager, hvor de brugte de indfødte som slaver.  Der blev blandt andet dyrket: Kakao, Kaffe, Sukker, Bomuld og Tobak.

5. Hvilke konsekvenser havde erobringen af Amerika for indianerne?

Europæerne bragte en masse sygdomme med sig der slog mange indianere ihjel. Indianerne blev også smidt væk fra deres land af europæerne. 

6. Hvordan forsvarede europæerne deres ret til at kolonisere indianernes jord?

Europæerne brugte blandt andet kristendommen som argument. Efter som Gud havde skabt jorden til de kristne, havde de kristne også ret til hele jorden. Desuden mente de at de ville kunne udnytte den sydamerikanske jord bedre.

7. Hvilke teorier fandtes der om indianernes oprindelse? Hvad siger disse teorier om synet på de indfødte? Europæerne mente at indianerne var efterkommere af Noahs tabte søn der rejste væk under syndfloden og glemte gud.  Desuden mente de at indianerne var undermennesker pga. af deres primitivitet.  

Kolonismen

<iframe width="560" height="315" src="//www.youtube.com/embed/o9W1G3Tn31A" frameborder="0" allowfullscreen></iframe>
Faser i kolonialisering:
1. Udplyndring og handel 2. Oprettelsen af plantager, slaveri, små handelssationer 3. Decideret europæiske små samfund. De rigtige kolonier. (4). Indlemmelse af kolonier i et imperium

Interview med Louis Pio

http://www.youtube.com/watch?v=KrCLbNPGaug&feature=youtu.be

Teknik, opfindelser og industrialisering

C. F. Tietgen var en meget vigtig person i 1800-tallet. Han var dansk finans – og industrimand, og en af Danmarks mest initiativrige erhvervsmand gennem tiderne. Han var god til at samle de mennesker der havde penge og få dem til at investere i nye opfindelser. Denne måde at oprette et firma på, kaldes en fusion. Folk kommer ved hver sit. Nogen har god viden, andre har penge, og sammen er det en god kombination til at få nye opfindelser sat i værk.  Tietgen var bl.a. med til at opfinde jernbanen og damplokomotivet. Disse 2 opfindelser, blev vigtige funktioner i handelsindustrien, da det blev nemmere at fragte varer frem og tilbage og senere også mennesker.

Derudover var Tietgen med til at grundlægge Privatbanken, som idag hedder Nordea, 

Andre opfindelser i 1800-tallet

I 1807 opfandt Fulton dampskibet, dette blev brugt til at fragte råstoffer og andre varer fra det ene land til det andet. Under industrialiseringen i Danmark, fragtede Danmark landbrugsvarer til England. Dette gav Danmark en god økonomi, og førte til at landet kunne bygge fabrikker, som bl.a. mejerier og slagterier. Da englænderne selv begyndte at producere landbrugsprodukter, skiftede Danmark over til animalsk produktion, som blev meget eftertragtet i England.

I 1844 sendte Samuel Morse den første telegrafiske besked, dette gjorde det blev nemmere at kommunikere med folk der boede i andre lande.

I 1885 opfinder Benz den benzindrevne bil. Dette gør det nemmere at komme rundt i landet og man er ikke afhængig af heste til transport. Dog var det kun de rigeste der ejede en bil, så andre mennesker brugte stadig hestevogne som transport.

Socialisme og arbejderbevægelsens udvikling

Arbejderbevægelsens fire faser:

•         Første fase var en etableringsfase. Der var strid mellem organisationsformer og ideologer. Fasen gik fra 1840erne til 1880erne

•         Anden fase gik fra 1880 til 1920. Organisationsformer bliver 

fastlagt og socialdemokratiet bliver opbygget.

•         Tredje fase: Fra 1920erne til 1945. Socialdemokratiet blev 

sammen med arbejdsbevægelsen ledende spids i politik og social kraft.

•         Fjerde fase gik fra 1945 til 1973. Den socialdemokratiske arbejderbevægelse lavede et velfærdsprogram.

·         I 1871 begyndte Louis Pio at opfordre arbejderne til at organisere sig og strejke, ved sine udtagelser til bladet socialisten.

·         Louis Pio fik hurtigt mange tilhængere, da han var god til at udtrykke sig og vise sin appel til arbejderne.

·         Den danske internationale bevægelse fik hurtigt mange indmeldelser som overraskede Louis Pio og hans fætter.

·         Bevægelsen nåede sit højdepunkt i foråret 1872.

·         1872 den 5 maj, blev en mærkedag for dansk socialisme. Kaldet ”slaget på fælleden”.

·         I 1873 dømte højesteret Louis Pio til 6 års fængsel.

·         Da Louis Pio blev løsladt gik det meget ned af bakke for partiet og fagbevægelsen.

·         I 1877 meddelte bladet social-demokraten at Pio og Geleff var rejst til Amerika, men det vidste sig dog at politiet havde bestukket dem med penge for at forlade Danmark.

·         Den danske arbejderbevægelse gik efter deres lederes bortrejsning fra Danmark næsten i stå, men ses igen i 80’erne.

Fra enevælde til demokrati og Orla Lehmann

I 1834 opstod Stænderforsamlingerne og det var  starten på demokrati. I februar 1848 udbrød der en revolution i Frankrig. Ideen om at få en nation spredte sig rundt i verden. Kongen betragtede sig selv som ansvarsfri, så 20.000 mennesker kom ind på Amalienborg og kongen (Frederik 7.) gik over til talerstolen, og sagde ”Der kommer demokrati i Danmark!”

Der skulle komme en afløsning fra kongeloven, nu skulle den hedde grundloven. Den 5. oktober 1848 blev der valgt en grundlovgivende forsamling, som skulle udarbejde en ny forfatning. Alle mænd over 30 havde valgret. Nationalismens fælleskab bestod og det blev kaldt ”Ånden fra 48”. Rigsdagen var magtens centrum, for den havde både den lovgivende og skattebevilgende magt. Det betød at hvert år skulle der vedtages en finanslov. Nye love og regler bliver dannet i folketinget med politikere.  D.G Monrad lavede et udkast til en grundlov. I 1901 er der systemskifte til parlamentarisme. Senere hen i 1915 fik flere stemmeret, så der kom mere magt til folket. I 1953 kom der en ny grundlov. Landstinget afskaffes, lavere valgretsalder og parlamentarisme indførtes. Dette var starten på det demokrati som vi har i dag.

Den ledende talsmand for de nationalliberale, juristen Orla Lehmann (1810 – 1870), gjorde meget for at overbevise bondebefolkningen om, at en fri forfatning også var en forudsætning for gennemførelsen af sociale og økonomiske reformer, som de var interesserede i. Orla Lehmann og Rasmus Sørensen kæmpede for bedre forhold for bønderne.  Med dannelsen af selskabet Bondevennerne fra 1846 – ledet af de nationalliberale, med mange bønder som medlemmer – var der opstået en ny og stærk politisk alliance. Han bliver betragtet som en af Danmarks bedste og vigtigste taler. Han udtaler sig om at kongemagten skal væk, derfor idømmes 3 måneders fængsel året efter udtalesen.  

Det alle disse mennesker kæmpede for er vores ret til den dag i dag at sætte vores kryds

Koleraepidemien i København 1853

Epidemien udbrød d. 11. juni 1853 og varede indtil oktober måned samme år. Der døde ca. 4800 mennesker af sygdommen kolera under epidemien. Der var blevet advaret om epidemien allerede i 1840'erne. De var ikke forberedt da epidemien udbrød.

Dette er Robert Koch,
han var den tyske læge som var
den første der opdagede kolera i  1883.

København var en meget beskidt by, der lugtede, der var ingen kloaker osv.

Årsagen til kolera, blev først opdaget i 1883 af den tyske læge Robert Koch.

Der var diskussioner helt op til århundredeskiftet om koleraens udbredelses måde. Så det vil sige at i 1853 havde man ikke mange forudsætninger for at forstå, hvordan kolera bredte sig, og hvordan den kunne helbredes. I dag ved vi at kolera er en bakterie, som spredes bl.a. ved drikkevand.

Dette er Louis Pasteur som forskede med
bakterier og fortalte folk at liv ikke bare kunne opstå. 

Dengang troede man at liv kunne opstå af ingenting, hvis f.eks. der lå et par klude på gulvet så kunne der bare sådan lige pludseligt opstå mus. Men der sagde Louis Pasteur at der skule bakterier til for at der skal kunne opstå noget levende. Man troede også at sygdomme bare sådan lige kunne opstå i det fri, men igen skal der jo være bakterier for at en sygdom skal kunne opstå. 

Dette er kolerabakterien, som udbrød i 1853 i København. Det var denne bakterie, som startede epidemien. 

Kulturel udvikling 
– det moderne gennembrud og synet på kvinder. 

Selve udtrykket ’det moderne gennembrud’ blev skabt af Brandes selv i 1883. Sædelighedsfejden i 1885-87 blev et af de mest markante udtryk for både det moderne gennembrud og Georg Brandes’ holdninger. Sædelighedsfejden handlede om seksualmoral, ægteskab og ligestilling og Brandes var bl.a. kritisk over for en stramt reguleret seksualitet samt ægteskabet og familien som institutioner.

                                                                     Georg Brandes 

Sædelighedsfejden er som sagt en debat under Det moderne gennembrud og omhandler synet på kvinder og hovedtemaet er undertrykkelse af kvinden. Sædelighedsfejden skyldes kravet om
 ligestilling mellem kønnene. Elisabeth Grundtvig (1856-1945) var i
en periode redaktør for foreningen Dansk Kvindesamfund’s blad Kvinden og Samfundet, og hun argumenterede for at mændene skulle lære kvindens selvbeherskelse. Hun mente at hvis kvinderne, kunne lade være med at have sex, kunne mændene også.

                                                                Elisabeth Grundtvig

Georg Brandes, var faktisk i mod, da han mente at det var i orden at kvinderne havde en seksuel oplevelse inden de blev gift, det mente han ville give et sundere ægteskab. Georg Brandes mente nemlig det samme som Darwin, at vi stammede fra dyrene. At seksuel lyst var en drift, ligesom dyrene havde. Så de var begge enige om ligestilling, men loven om sex var de uenige om.

                                                                                   Darwin


http://www.youtube.com/watch?v=dWq2qqQtZZY

Industrialiseringen og liberalismen - Gruppe 7

Fra håndværk til fabrik

Industrialiseringen startede i Storbritannien omkring 1750 og kom senere til Danmark omkring 1850. Her opfandt man maskinerne til at producere fødevarer, tekstiler og redskaber mv., hvor man er gået fra håndværket på landet. De nye maskiner satte produktionen i gang hurtigere, og der blev bygget fabrikker, som også gav borgerne et arbejde, så de kunne tjene penge. Der blev altså en større urbanisering og økonomisk vækst. Også i Danmark kom industrialiseringen, men her var det landbruget, der var den altafgørende faktor. Landmændene havde også brug for de nye maskiner til at kunne producere diverse ting, som blandt andet blev produceret i Danmark. Det betyder ikke, at folk heller ikke urbaniserede. Her skabte de også købmænd og andre små forretninger. Landmændene knytter sig også sammen danner sammen andelsmejerier og –slagterier.

Fra merkantilisme til liberalisme

Før liberaliseringen af den danske økonomi var erhvervslivet strammet af gamle restriktioner fra enevælden, der forhindrede fri handel. I junigrundloven blev der givet løfte om at disse restriktioner skulle ophæves. I næringsloven af 1857 (virkning fra 1862) blev to af de mest centrale restriktioner ophævet. Loven ophævede de faglige monopoler, de såkaldte ”håndværkslav”. Desuden ophævede loven købstædernes eneret på handel. Af andre restriktioner der blev ophævet det år kan blandt nævnes: Øresundstolden, der forhindrede fri handel med udlandet og beskyttelsestolden der var en anden hæmsko i forhold til handel med udlandet. (Beskyttelsestolden trådte dog først i kræft fra 1863)

Liberaliseringen medførte stor vækst i samfundet og var startskuddet til industrialiseringen.

Adam Smith

Adam Smith var en britisk/skotsk økonom. Han er også kaldet den økonomiske liberalismens fader.

Han argumenterede for at de frie markedskræfter var selvregulerende, idet enhver, som handlede i strid med markedets interesser og ønsker, blev økonomisk straffet. Altså han mente at markedet ikke har brug for at nogle styrer det, fordi det går bedst hvis det bare styrer sig selv - ved hjælp af udbyd og efterspørgsel. Han var derfor også fortaler for et kapitalistisk system med fri konkurrence, men med fokus på at adskille stat og erhverv.

http://www.youtube.com/watch?v=BCukLJoR_p4

Danmark og industrialiseringen

Landbruget blev den afgørende faktor i industrialiseringen i Danmark.

Årsagskæde til udvikling af dansk landbrug.

USA begynder at producere meget billigt korn à De ellers rige danske landmænd får problemer à De vil omstille produktionen fra korn til animalsk produktion (smør og bacon) à For at få råd til maskinerne slutter de sig sammen og danner andelsmejerier og slagterier à Landbruget har behov for maskiner, som produceres i Danmark

Og sådan blev industrialiseringen i Danmark kickstartet af dansk landbrug. 

Vigtige faktorer i industrialiseringen

Vigtige faktorer i industrialiseringen

v  Jernbaner (varetransport)

Der blev bl.a. transporteret tømmer fra Chicago til prærien.
Prærien sendte korn og kød tilbage til Chicago.

v  Befolkningstilvækst

Indvandring fra Europa 13 millioner.

USA’s befolkning:
1850: 53 millioner
1900: 76 millioner

v  Stigning i kul og stålproduktion

Chicago blev et bindeled imellem Østamerika og Vesten.
Udover det blev byen også verdens største markedsplads for tømmer.

Betydning for Danmark:

-          Billigt korn à Pres på danske landmænd

-          Omlægning fra kornproduktion til animal produktion (smør og bacon) à Eftertragtet af englænderne.

Fordele og ulemper ved industrialiseringen

Fordele	Ulemper
Det blev nemmere at transportere varer rundt i verden, og det fik dermed mere gang i salget.	Udnyttelse af fattige i form af dårlige arbejdsforhold
Flere arbejdspladser (i byen)	Forurening pga. maskinerne
Produkter kunne produceres hurtigere og billigere	Overbefolkning i visse områder
Videnskabelig udvikling

Forholdene for arbejdere i Horsens

Aviser	Socialisten	Horsens Avis
	Magten skal tilhøre arbejderklassen	Konservativ avis
		Vil værne om det kapitalistiske system
		Beskytter ejendomsretten

Opsummering af industrialisering:

Land:

• Effektivisering af landbruget. -> Overskud af arbejdskraft/befolkning.
• Ikke længere brug for vævere, smede og andre håndværkere.

Byen:

• Fabrikker der efterspørger arbejdskraft.
• Fabrikkernes produktion udkonkurrer de traditionelle erhverv.
• Det øgede befolkning skaber sociale problemer.

Urbanisering: Den udvikling at folk flytter fra landet til byen.

Modsætninger i Manchester (s. 146-149)

1. Hvorfor blev Manchester en vigtig industriby?

• Fordi de havde en god trafikal beliggenhed. Der var let adgang til kulminer, som leverede brændstof til dampmaskinerne. Der blev også leveret bomuld.

2. Hvordan beskriver Alexis Toqueville Manchester? Er det en positiv eller negativ beskrivelse?

• Alexis beskriver Manchester med et citat "En slags sort røg dækker byen. Solen ser gennem denne røg ud som en skive uden stråler. Under dette halve dagslys er 300.000 mennesker uophørligt i arbejde… Fra denne stinkende kloak flyder den største strøm af menneskelig virksomhed ud for at gøde verden fra dette uhumske afløb flyder det rene guld: her yder civilisationen mirakler, og det civiliserede menneske er næsten bragt til vildmands stadiet 
• Han siger at der bliver arbejdet hele tiden
• Negativt, i forhold til sundhed.

3. Hvilke problemer oplever Manchester?

• De bliver ramt af en alvorlig koleraepidemi i 1832.
• Der bliver skrevet negativt om det nye store boligkvarter. Husene er faldefærdige og ikke gode.
• Der kom stor arbejdsløshed.
• Der kom en fabriks lov i 1833, der begrænsede børns arbejde.
• Der kom igen en ny fabriks lov i 1847, hvor kvinder og unge mellem 13 og 18 kun måtte arbejde i 10 timer.
• I 1824 blev fagforeninger tilladt.
• I 1868 blev valgretten udvidet. Der blev også vedtaget love om arbejdsmiljø i fabrikker.
• I 1868 blev der skabt en landsdækkende fagbevægelse, TUC (Trade Union Congress)

En skorstensfejerdrengs død, 29 marts 1813:

1. Historisk sammenhæng og indhold - hvilken historisk sammenhæng er kilden en del af? Hvordan kan man se det i teksten?

• Industrialiseringen
2. Kildetype: Hvad er det for en slags kilde?
• Det er et uddrag fra en protokol
3. Afsender/modtager: Hvornår er den skrevet og af hvem til hvem? Spiller afsenderen en rolle i forhold til begivenheden?
• Kilden er skrevet. Vi får ikke en konkret dato på kilden, men det står som at kilden er skrevet efter 1813. Afsenderen er kommissionen og modtager må være skorstensfejerne og folket.
4. Tendens: Har kilden ladede ord eller vendinger, der viser, hvad afsenderen mener? Tendens?
• Tendens er at han beskriver meget hvordan drengen ser ud, og man kan se at skribenten er på drengens side.
5. Brugbarhed: Hvad kan vi bruge kilden til? Hvilke oplysninger fra kilden kan vi bruge til at fortælle noget om fortiden?
• Vi kan bruge kilden til at argumentere for at skorstensfejerdrenge ikke skal arbejde med det erhverv.